HAR BORNHOLM FÅET SIN HEL EGEN TYS-TYS SAG?

Gudhjemboen Bjarne Bruun Jensen er professor i sundhedsfremme og har sammen med byforeningerne i Gudhjem og Svaneke kastet sig ind i kampen for bevarelsen af øens filialbiblioteker. Foto©JørgenKoefoed.

Bjarne Bruun Jensen undrer sig over, at man indkalder til borgermøde om bibliotekernes fremtid uden at indholdet er kendt inden mødet. Disrespekt for borgernes tid og kompetencer, kalder han det i nedenstående debatindlæg, som blev bragt i Bornholms Tidende torsdag 30 maj 2024.

Det er det her, som filialbibliotekernes brugere får at vide om den nye biblioteksstrategi. Som der blandt andet står på skiltet: “Færre biblioteker … vi kan desværre ikke spare mere uden at skære i antallet af filialer.” Men handler det om den nye strategi eller handler det om kommunale besparelser. Foto©JørgenKoefoed.

ER KOMMUNEN VED AT SCORE ET GEVALDIGT SELVMÅL?

Processen om det bornholmske biblioteksvæsen bygger på en idé, der er meget langt fra kommunens egen værdi om borgerinddragelse

ALLERFØRST EN STOR TAK til journalist Jacob Marschner for hans grundige arbejde med at afdække processerne bag den nye vision og strategi inden for biblioteksområdet, som han beskrev i Bornholms Tidende 18. maj.

Hans artikler demonstrerer med al (u)ønskelig tydelighed, at den udviklede vision for fremtidens biblioteksvæsen primært afspejler administrationens ideer og holdninger og ikke borgernes ønsker – og det på trods af at kommunens kulturchef i avisen hævder, at hun ”i det store og hele står inde for arbejdet med at inddrage borgerne” i arbejdet med at udvikle en ny vision.

BORGERMØDE UDEN DAGSORDEN

Nu er der så indkaldt til borgermøde om folkebibliotekernes fremtidige struktur torsdag 6. juni.

Flere kritikpunkter rejser sig: På trods af flere forslag fra borgerforeningernes side om at medvirke til planlægning af et sådant borgermøde, har kommunen valgt at lave dette selv – hmmm! For det andet er visionen – eller forslaget – til fremtidens biblioteksstruktur, som der er sat 2 timer af til at debattere på borgermødet, ikke kendt af offentligheden. Dog lægges der i opslaget om mødet op til, at en DAGSORDEN for mødet udsendes d. 30. maj.

På kommunens hjemmeside, står der om Fritids-, Kultur- og Lokalsamfundsudvalgets (FKLU) næste møde: ”De forslag, som udvalget ønsker at gå videre med, vil efterfølgende blive kvalificeret og fremlagt til politisk stillingtagen på udvalgets møde 6. juni” – altså selvsamme dag som borgermødet finder sted. Man inviterer med andre ord øens borgere til et møde på to timer, hvor ingen på forhånd har haft mulighed for at sætte sig ordentligt ind i det, der skal diskuteres. Enten er det udtryk for en enorm disrespekt for borgernes tid og kompetencer, eller også er det måske fordi, man ikke finder det, der skal diskuteres på borgermødet, særlig vigtigt! Måske er borgermødet noget, der blot skal overstås, og så krydses af?

Vi er uden tvivl mange, der bakker op om kommunens overordnede værdi om borgerinddragelse. Og på BRK’s hjemmeside tilbydes et metodekatalog til kommunens ansatte, når de skal involvere borgerne. Som det står formuleret her, skal borgerne tages med på råd, når det fremtidige samfund skal formes – både til gavn for borgere og erhvervsliv. Man må undre sig over, at dette katalog tilsyneladende ikke kendes, eller i hvert tilfælde ikke anvendes, af kommunens egne ansatte.

UDEN BEFOLKNINGENS OPBAKNING

Der er to alvorlige konsekvenser af ovenstående samt af den proces, som Jacob Marscher har afdækket i sine artikler.

For det første er man nu i gang med at udvikle et forslag til en struktur for fremtidens biblioteker, som ikke har opbakning i befolkningens ønsker og behov. Og måske mere alvorligt, så vil den gennemførte stærkt amputerede inddragelsesproces føre til en øget mistillid hos borgerne, når man fra kommunens side næste gang sætter et initiativ i gang, som man hævder bygger på borgerinddragelse.

Det ser med andre ord ud til, at kommunen er ved at score et gevaldigt selvmål inden for borgerinddragelse, på trods af at dette princip vægtes højt inden for kommunens egne værdier. Man kan dog stadig nå at gentænke processen, så borgernes perspektiver i den kommende fase for alvor bringes i spil. Vil man rette op på fadæsen, kan følgende to ting overvejes:

  1. Borgerne involveres – gerne i regi af de eksisterende borgerforeninger – i at planlægge og gennemføre den efterfølgende høringsrunde, der tilsyneladende er under opsejling.
  2. Borgerne involveres i at kvalificere visionen for fremtidens biblioteksstruktur på Bornholm. Det ligger vel til højrebenet, at de personer, der skal have gavn af den kommende struktur, også bør bidrage til at udvikle den? Og lur mig, om ikke borgernes vision vil adskille sig væsentligt fra det, der indtil videre er udviklet af kommunen? Og det er vel så den vision, der efterfølgende skal ud i en høringsrunde.

I opslaget om borgermødet står der, at FKLU vil FREMLÆGGE deres forslag. I lyset af ovenstående to forslag bør borgermødet 6. juni imidlertid primært have den funktion at forberede, kvalificere og igangsætte punkt 1 og 2 ovenfor.

Ovenstående er en mulighed for at bringe processen om bibliotekernes fremtid i overensstemmelse med kommunens overordnede værdigrundlag om borgerinddragelse. Og øens forskellige borgerforeninger vil helt sikkert gerne bidrage!