HAR DU SET HENRIK DAHL FRITHIOF?

Gudhjems portrætmaler Lisa Høyrup malede 10 billeder fra Ertholmene i 2008 – blandt andet et portræt af øens sidste fisker Henrik Dahl Frithiof. Malerierne blev udstillet på Christiansø Kro for øens beboere. Henriks mor var tilstede. Hun fortalte, at hårene på hendes arme rejste sig, da hun så portrættet af sin søn. Sådan oplevede hun ham nemlig, da han nogle år forinden var blevet sejlet ned af et større skib og var tæt på at drukne. Foto©JørgenKoefoed.

18. MAJ 2021 SEJLEDE den 46-årige fisker Henrik Dahl Frithiof alene ud i sin fiskekutter fra havnen i Svaneke. Siden er han ikke blevet set. Man regner med at han er faldt over bord og druknet, eftersom hans kutter dukkede op i Polen nogen tid efter uden nogen ombord.

Onsdag 20. april afholder Retten på Bornholm møde i henhold til lov om Bortblevne §12. Det sker klokken 9:30, hvor retten vil nedlægge påstand om, at Henrik er afgået ved døden 19. maj 2021. Der har været omfattende eftersøgning af pågældende, men ingen spor er dukket op.

Hans sidst kendte adresse er Kirkebyvejen 54 i Østermarie.

Retten opfordrer alle, som kan give oplysninger i sagen, til snarest muligt at give retten meddelelse herom med henvisning til sag BS 44558/2021