HAVEANLÆG REETABLERES VED GUDHJEM MUSEUM

Sådan så haveanlægget ud, da Gudhjem-banen eksisterede.

Projetforslaget for arealet ved drejeskiven, som det blev udstillet på Gudhjem Museum i starten af året.

De lindetræer, der måske skal plantes i anlægget. Foto©JørgenKoefoed.

Stien skal forbinde drejeskiven med den gamle jernbanebygning. Foto©JørgenKoefoed.

Gravkoen og det tre mand store arbejdsteam kommer fra henholdsvis Møn og Næstved, som overnatter i et nærliggende sommerhus. Foto©JørgenKoefoed.

[opdateret kl. 11:00] DET HAR VAKT en del debat – og harme – på Facebook, at nogle folk fra firmaet Arkild i øjeblikket er i gang med ændre det trekantede græsareal ved den simulerede lokomotiv-drejeskive lige over for Gudhjem Museum.

For det første forstår man ikke, hvorfor man har fjernet de buske, der stod langs plænen. For det andet, hvad projektet går ud på. Hvorfor bruger en betrængt kommune penge på et tilsyneladende overflødigt projekt.

Bloggen kontaktede Ole Stigemo, som er næstformand i Gudhjem By- og Museumsforening, for at høre nærmere om det anlægsarbejde, der i øjeblikket er i gang.

BLOGGEN: Kan du fortælle de undrende Facebook-læsere, hvad der i himlens navn foregår?

OLE STIGEMO: Det går i korthed ud på, at reetablere det gamle haveanlæg, som det så ud, da Gudhjem-banen var aktiv mellem 1916 og 1952. Den gang eksisterede det første lille stykke af Gudhjemvej ikke. Her lå der nemlig togskinner og perron. Skinnerne førte op til drejeskiven og Gudhjemvej gik lige forbi de tre huse, der ligger ud til anlægget. Det lille stykke vej eksisterer faktisk endnu. Da togene blev erstattet af busser, blev Gudhjemvej ført rundt om anlægget, som det ser ud i dag. Nu har Byforeningen fået kommunen til at genetablere anlægget, således at der igen bliver en sammenhæng mellem ‘drejeskiven’ og stationsbygningen. Den sti der nu anlægges gennem ‘haven’ fra Melstedvej til Gudhjemvej skal føre turister forbi ’drejeskiven’, som senere bliver tilført en informationstavle, der fortæller om, da togene kørte fra Gudhjem til Aakirkeby – samt bænke og cykelstativer.

BLOGGEN: Hvorfor fjerner man de mange buske?

OLE STIGEMO.: I det gamle haveanlæg var der en bøgehæk, hvori der voksede en række af lindetræer.

BLOGGEN: Hvad siger beboerne ved anlægget til at få træer sat op foran der udsigt?

OLE STIGEMO: Det skal kommunens grønne mand Morten Bach Jørgensen og jeg have et møde med beboerne om. Vi vil prøve at efterkomme deres ønsker.

Husene og deres ejere der ligger ud til haveanlægget bliver inddraget i processen. Foto©JørgenKoefoed.

BLOGGEN: Nogle mener, at borgerne i Gudhjem burde være blevet orienteret om projektet INDEN man satte det i gang.

OLE STIGEMO: Alle beboere i Gudhjem er faktisk blevet orienteret. Dels gennem en invitation til et åbent-hus-arrangement om blandt andet haveanlægget. Den blev lagt i alle byens postkasser – også hos dem der ikke er medlem af Byforeningen – og dels ved en lille planche-udstilling på Museet, som blev præsenteret ved åbent-hus-arrangementet 16. januar i år. Ud over det har Bornholms Tidende også beskrevet projektet. Så jeg mener, at dem der har været interesseret i de projekter, som Bygruppen arbejder med har kunnet orientere sig i god tid.

Indbydelsen som alle i Gudhjem fik lagt i deres postkasser.

FIRMA UDEFRA

Flere kan heller ikke forstå, hvorfor det er et udenøs-firma, der har fået opgaven. Men det har sine årsager, som Morten Bach Jørgensen fra Regionskommunen forklarer:

“Det er entreprenørfirmaet Arkild, som arbejder landsdækkende med hovedkvarter i Vojens, der vandt udbuddet med at vedligeholde de grønne områder i Gudhjem, Østerlars, Østermarie og Aakirkeby 2016-2020.”

BLOGGEN: Men projektet med haveanlægget ved Gudhjem Museum kommer vel ikke ind under dette udbud. Det er jo noget mere end end blot havearbejde?

MORTEN BACH JØRGENSEN: Ud over at de har dette grønne arbejde, har vi også fået en slags klippekorts-aftale med Arkild, som gør, at de med i entreprisen også kan udføre lidt mere end blot vedligeholdelse af det grønne.

BLOGGEN: Det kan undre, at det ikke var et bornholmsk firma, der løb af med disse opgaver.

MORTEN BACH JØRGENSEN: Ja, men Arkild var de billigste. Men nu kommer der om ikke så længe en ny udbudsrunde for 2021-2025. Her har de bornholmske firmaer jo igen mulighed for at byde ind.

HVORFOR KAN BORNHOLMSKE FIRMAER IKKE KONKURRERE PÅ PRISEN?

Bloggen finder det utroligt, at øens grønne firmaer ikke kan konkurrere med firmaer over fra. Tilsyneladende er bornholmerne blevet lidt for dygtige.  Her er i hvert fald et eksempel: For nogle år siden fik en mand her i Gudhjem genopbygget et mindre stengærde i sin have. Et bornholmsk gartnerfirma kunne gøre det for 25.000 kroner.  Det tog to mand og en gravko en halv dag at udføre arbejdet. Ejeren af firmaet grinede hele vejen til banken – selv om kunden mente, at han burde have givet en mere realistisk pris.