HEFTIG PENGEREGN HER OG DER

2 x 50 kroner = 100 kr. gange med 10.000 = 1.000.000 kroner gange med 34 = 34.000.000 kroner. Foto©JørgenKoefoed.

DET ER SIKKERT gået op for de fleste bornholmere, at der var en af deres landsmænd, der i forrige uge sikrede sig 1 million skattefrie kroner til kontoen.

Det drejer sig om et ældre ægtepar, som fik vendt deres mundviger to-tre ekstra nøk opad, da de fik et opkald fra Danske Spil. Deres online-Lotto-kuponer havde ikke givet gevinst lørdag aften, så de troede, at løbet var kørt. Men så fik de fortalt, at de havde vundet 1 million kroner via Millionærgarantien.

Som manden fortæller til Danske Spil: ”Jeg er normalt temmelig rolig, men jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Det var jo mærkeligt at få det opkald. Det er en sjov oplevelse, at når man ikke har vundet, så vinder man alligevel – det er lidt fantastisk, at det kan lade sig gøre”.

Millionærgarantien sikrer, at der hver uge er to Lotto-millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden Millionærgarantien blev indført – været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.’

34.000.0000 KRONER TIL NORDSJÆLLAND

I forgårs aftes var der svimlende 34.654.836 millioner kroner i puljen i Vikinglotto. Det beløb kunne man vinde, hvis man ramte de seks rigtige vindertal samt tillægstallet. Og det var der en heldig spiller fra Frederikssund Kommune, der gjorde.

Ud over vindertallene havde spilleren også en gevinst på 70 kr. Den nybagte mangemillionær kan derfor se frem til at præcis 34.654.906 skattefri kroner ind på kontoen.

Herefter bliver der vist ingen problemer, hverken på Bornholm eller i Frederikssund med at betale de extra gasregninger.