KOMMUNEN AFHOLDTE en såkaldt SAMTALESALON 22. januar i Rønnehallen, hvor ikke mindre en 87 engagerede forældre var mødt op for at diskutere, hvad et godt liv kunne være for børn og unge. Mødet blev ledet af Gudhjem-boen Morten Riis, der ud over at være viceborgmester også er formand for Børne- og Skoleudvalget.

Mødet blev bredt dækket i Bornholms Tidende. Her stillede journalist Jakob Nørmark spørgsmålet om, hvorfor der var behov for en ny børne- og ungepolitik, når der i forvejen fandtes politikker på området.

Morten Riis svarede blandt andet sådan her: ”Denne måde at arbejde på, som vi har gjort i aften, er god i forhold til at sikre, at de ideer og ønsker til fremtiden, som borgerne måtte have, bliver samlet op af politikerne. Det er faktisk også en rigtig god øvelse for os politikere, for den kan give os fokus i det politiske arbejde”

Morten Riis pegede også på, at der mange ting, der er galt på børne- og ungdomsområdet i dag. Han fokuserede især på, at der er alt for mange børn og unge, der har en sag hos myndighederne. Faktisk hver sjette barn på Bornholm. På landsplan er det hver tiende.

Dette møde, og disse samtaler med forældre skulle gerne munde ud i en ny børne- og ungdomspolitik – inden næste kommunevalg står for døren.

BØRNENE SKAL OGSÅ VÆRE MED

Gudhjem-pendleren Bjarne Bruun Jensen, der er professor i Sundhedsfremme og
chefkonsulent hos ’Steno Diabetes Center Copenhagen’ var ikke med til mødet, men reagerede på avisens reportage med nedenstående debatindlæg:

I DEN FORGANGNE UGE (23. januar) kunne man læse om kommunens spændende initiativ om at udvikle en ny børne- og unge-politik. Og involvering af borgerne i den nyligt afholdte ’samtalesalon’ giver god mening, da en politik, der skal have gennemslagskraft, bedst udvikles i samarbejde med dem, som den omfatter.

Efter teksten og billederne at dømme er de unge og især børnene imidlertid fraværende i denne proces – og det er måske synd. Mange danske og internationale projekter peger på, at kommuner og skoler aktivt involverer børnene i udformning af politiker, der skal omfatte dem selv. Og mange steder gør man det helt fra starten for at få børnenes egne ideer og synspunkter med i arbejdet.

MOSKVA-KONFERENCEN

Den seneste europæiske konference om Sundhedsfremmende Skoler, afholdt i Moskva i november, er fuld af eksempler på dette, og det afsluttende konference-statement fremhæver netop børns egen aktive deltagelse som en grundlæggende værdi, hvis skolen og lokalsamfundet overhovedet skal gøre en forskel i forhold til børnene (læs konferencens statement på hjemmesiden sheconference2019.org)

INSPIRATIONER

Og kommunen kan lade sig inspirere af massevis af metoder: permanente børneråd, workshops, hvor børn udvikler ideer til et sundere og bedre børneliv, involvering af kommunens skoler i at give tilbagemelding på hvad et godt og sundt børneliv består af, online platforme hvor børn og unge (eventuelt som en del af skolens undervisning) løbende giver ideer, kommenterer og evaluerer kommunens forslag til politik og initiativer osv. osv.

FOLKESUNDHEDSPRISEN TIL BORNHOLM

På Bornholm var SOL-projektet (Sundhed og Lokalsamfund), der fandt sted i Nexø, Allinge og Hasle, netop præget af at involvere børnene og bygge videre på deres ideer. Projektet, der i 2016 fik Folkesundhedsprisen på grund af dets innovative og effektfulde karakter, har da også inspireret mange skoler og kommuner her i Danmark og internationalt. Så hvorfor ikke bygge videre på de spændende erfaringer herfra?

Måske er tiden inde til et SOL 2.0, der fastholder Bornholm som frontløber, også når det gælder børns aktive involvering i udvikling og udmøntning af en børne- og ungepolitik?

HVAD SIGER MORTEN?

Bloggen ringede Morten Riis op for at høre, hvorfor dem det drejede sig om – børnene og de unge – ikke var inviteret til ’samtalesalonen’?

BLOGGEN: Morten, kender du Bjarne Bruun Jensen, der er professor i ’Health Promotion’ med fokus på børns og unges sundhed?

MORTEN RIIS: Nej!

BLOGGEN: Læste du hans debatindlæg i Tidende, hvor har en kommentar til kommunens projekt?

MORTEN RIIS: Nej!

BLOGGEN: Han spørger blandt om, hvorfor de involverede – børnene og de unge – ikke var inviteret til ’samtalesalonen’.

MORTEN RIIS: Børn og unge er blevet involveret i debatten om den nye politik. Det skete bare ikke ved dette sidste møde med forældrene. Inden da har kommunen talt med elever på Campus og i grundskolen, men også med børn og unge på dagsinstitutionerne. Samtalerne med dem indgår således også i den endelige politik på området.

Morten henviser til linket til dagsordenen, hvor målgrupperne for inddragelsen er mere konkretiserede – især punkt 4: https://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2019/InfRef8062.html

Punkt 4 er gengivet herunder:

BORGERINDDRAGELSE

OPLÆGGET ER  som udgangspunkt kortfattet, og er i højere grad værdibaseret frem for målbaseret. Inden politikken får sin endelige formulering, vil et bredt udvalg af Bornholms borgere have haft mulighed for at kvalificere og nuancere dette oplæg.

Der er derfor fastlagt seks målgrupper, som der arbejdes på at få inddraget i dette arbejde, og som det fremgår, er fokus i høj grad på dem, som politikken handler om – nemlig øens børn og unge.

Forældre og fagprofessionelle inddrages også, men det er vurderet, at børnenes og de unges stemme er afgørende i denne politik.

1. Børn 3-6 år i dagtilbud: Denne målgruppe inddrages i et Børneråd, hvor børnene vil bidrage med deres syn på et godt liv.
2. Børn og unge 6-16 år: Denne må¨lgruppe inddrages ved hjælp af øens Fælles Elevråd, ligesom privatskolerne opfordres til at deltage.
3. Unge under uddannelse: Denne målgruppe inddrages ved hjælp af Campus Bornholms Fællesråd, hvor alle uddannelser på Campus Bornholm opfordres til at deltage.
4. Unge uden for uddannelse og arbejde: Denne målgruppe inddrages ved hjælp af eksempelvis Ungeporten, Ungehuset og Det Gule Team i Bornholms Regionskommune.
5. Unge i arbejde (og under uddannelse): Denne målgruppe inddrages uden om etablerede fora, da gruppen ikke nødvendigvis har tilknytning til en uddannelses-institution.
6. Forældre, fagprofessionelle og øvrige interessenter: Denne målgruppe dækker bredt og inddrages både gennem direkte invitation og bred offentlig inddragelse.

POLITIKER-INDRAGELSE

I de første fem målgrupper er det vigtigste, at børnenes og de unges stemmer bliver hørt. Derfor er der i udformningen af inddragelsen af målgrupperne 1-5 ikke som udgangspunkt tænkt politikerinddragelse ved disse. I målgruppen forældre, fagprofessionelle og øvrige interessenter vil det dog være givtigt med politikerinddragelse i det omfang, det praktisk kan lade sig gøre.

Politikerdeltagelse tænkes at være som katalysator for de dialoger, der vil finde sted til mødet/møderne, samt opsamling fra disse dialoger. Det forventes, at dette møde vil finde sted i uge 4 eller 5 i januar 2020.

PROFESSOREN KOMMENTERER KOMMUNENS UDSPIL

DET LYDER super spændende at kommunen allerede har involveret børn og unge i udviklingen af den nye politik. Mange kommuner kæmper nemlig aktuelt med at give børn og unge en reel indflydelse på sager som børne- og ungepolitik. Og ofte ender det enten med at blive symbolsk eller også har kommunen på forhånd defineret en snæver ramme, som børnene og de unge skal nøjes med at give input inden for. Og her misser man jo nemt børnenes og de unges pointer, visioner og bekymringer i startfasen. Men fantastisk, hvis Bornholms Kommune har dem med fra starten og i hele forløbet.

Så måske kunne det være spændende at lave en forårsworkshop på Gudhjem Universitet, der sætter spot på muligheder, barrierer og perspektiver med børneinvolvering i kommunale politiker. Input kunne komme fra Bornholms Kommune og andre kommuner i Danmark, der er optagede af det samme. Og deltagerne kunne både være praktikere og forskere med interesse og kompetence inden for børneinvolvering i kommunale settings. Og formålet er at styrke gensidig læring og videre udvikling.

Er der personer eller institutioner, der har lyst til at medvirke, så giv endelig lyd. Jeg tager fat i et par netværk ovre fra. Og hvem ved – måske munder det hele ud i et nyt projekt – SOL 2.0.

Med venlig hilsen Bjarne Bruun Jensen
Professor i Sundhedsfremme
Chefkonsulent
Steno Diabetes Center Copenhagen
Hovedstadsregionen
Niels Steensens Vej 6
DK – 2820 Gentofte
Mobil +45 30913266
bjarne.bruun.jensen@regionh.dk
www.sdcc.dk