HVAD FANDEN FOREGÅR DER INDE I PUTINS HOVEDE?

Tegning©ArkivParis.

KRIGEN I UKRAINE har nu passeret de 40 dage. Flere og flere blodige detaljer afsløres. I takt hermed strammer Verden restriktionerne over for Rusland, men påvirker det på nogen måde Putin? Mange mener, at krigen først kan afsluttes, når Putins fjernes fra Kremls guldtrone. Dét og alt det andet diskuterer den tidligere DR-korrespondent i Moskva Jón Kaldan med museumsinspektør Jakob Seerup. Han er ekspert på russiske forhold og militæranalytiker.

Det sker på scenen i Scala Gudhjem søndag 10. april kl. 15. Billetter til 50 kroner bestilles på scalagudhjem.dk eller købes ved indgangen, såfremt der ikke er udsolgt. Beløbet går ubeskåret til de ukrainske flygtninge på Bornholm.

Samtalen optages af TV2/Bornholm, som sender den samme aften kl. 20.