HVEM SKAL I FÆNGSEL, NÅR KLIMALOVEN OVERTRÆDES?

Er nutidens klimaforandringer menneskeskabte eller naturlige forandringer, som det er sket gennem hele planetens levetid? Foto©JohannesPlenio/Pixabay.
KOMMENTAR AF DIN BLOGGER MANGE FORSTANDIGE MENNESKER – politikere, forskere og andre kloge hoveder – rev sig i håret, da folketinget næsten fuldtonet vedtog den eventyrlige KLIMALOV. Her forpligtiges folketinget til at reducere CO2-udslippet til atmosfæren med 70% frem til 2030.
Således skriver Pernille Vermund, formand Nye Borgerlige, i Fyens Stiftstidende: ”Klimaloven er galimatias for fuld udblæsning: Så fik Danmark en klimalov – og sikke en! Med fuldtonet naivitet har et stort flertal af folketingets partier kastet Danmark ind på en planøkonomisk bane, der vil gøre både familier og samfundet fattigere alt imens, den klimamæssige effekt er så lille, at den ikke vil kunne måles i atmosfæren.
Den ansvarlige minister Dan Jørgensen har ingen anelse om, hvordan målet skal nås eller hvilke redskaber, der skal tages i brug for at nå det selvopfundne krav om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Men en ting er sikkert: Det bliver dyrt for dig, for mig og for samfundet.”
Man kan sige, at prisen er underordnet, hvis man er 100% sikker på at Damark har mulighed for at påvirke klimaet på vores klode.
Men.
Glemmer de mange, bange mennesker ikke, at der til alle tider har været klima-forandringer? Ifølge videnskab.dk blev der for nogle år siden foretaget prøveboringer på Grønland. Her kunne geologerne fastslå, at der havde vokset palmer på Grønland for 51 millioner år siden og, at der også havde været holdt husdyr.
Og er alle ikke nogenlunde enige om, at der har været mindst én istid, hvor en massiv iskappe dækkede halvdelen af kloden. Var det en begivenhed, som mennesket var involveret i?
STORMFLODERNE
Inden for de sidste 100-150 år har der i hvert fald været mindst tre stormfloder i Danmark. Her blev adskillige skibe kastet på land og smadret. På Bornholm, husker man især dem i 1872, 1904 og 1913.
Hvis nu disse naturkatastrofer var indtruffet i 2017, 2018 og 2019, mon så ikke Greta Thunberg havde gjort alle børn og teenagere rædselsslagne ved at fortælle, at årsagen var, at alle de voksne i deres ungdom havde spist for meget oksekød og var fløjet lidt tit til Mallorca.
Når FNs klimapanel IPCC bliver ved med at udgive den ene mere alarmerende rapport om klodens tilstand efter den anden skyldes det blandt andet, at dette panel efter sigende, har fået strenge ordre på, at de IKKE må fraregne de naturlige klimaforandringer. ALLE forandringer SKAL indskrives som menneskeskabte.
Hvad foregår der egentlig?
HVIS LOVEN OVERTRÆDES
Normalt er det sådan, at når en lov overtrædes, skal misdæderen straffes. Når klimaloven helt sikkert vil blive overtrådt i løbet af to eller fem år, hvem skal så straffes? Skal alle de folketingsmedlemmer, der har stemt for loven i fængsel – eller kan de nøjes med en bøde?
Hvis en jurist kan svare på spørgsmålet, hører Bloggen gerne fra vedkommende. Send dit svar til arkivparis@aegir.dk. Det vil strax blive offentliggjort.