HVORDAN MON DE RIGE HAR DET FOR TIDEN? [2:4]

Det er kunstneren Erik A. Frandsen der har været hoved-udsmykker på Rigshospitalets nye hus. Her har han mosaik-belagt loftet på trappen, der snor sig fra stuen op til 6. etage. Utrolig smukt og anderledes! Fotos©JørgenKoefoed.

DIN BLOGGER har opholdt sig i 2900 Hellerup og omegn i et par uger. Det skyldes at hans hustru – Gudhjem portrætmaler Lisa Høyrup – har været til scanninger og til sidst indlagt på Rigshospitalet i fire dage og fået fjernet en giftig kræftknude i ansigtet. I mens har Din Blogger været rundt i De Riges Område: Gentofte Kommune og den nordligste del af Østerbro i CPH Ø. Tilsyneladende har de det godt. Husene er godt nok store, alt er renskuret og pænt, og det er svært at finde en Skoda blandt alle Tesla’erne, Mercedes’erne og Jaguar’erne. Nuvel, lad os få nogle fotografier frem i lyset:

DE RIGE SIGER NEJ TIL BIL-OS

OS DER BOR i ’Den Rådne Banan’ må trække usund os fra bilernes udstødning ned i lungerne, mens vi trækker vejret. ”Lev med det”, som Mette F så rigtigt siger. Men det vil de rige ikke finde sig i. Det er jo også ærgerligt at dø før tid, når bankkontoen bugner. Så i Gentofte Kommune er flere dele af byen inddelt i miljø-zoner – og her må der ikke køre ose-pinde. Tænk, hvis man indførte det i Gudhjem – så ville der ikke være meget trafik! Foto©JørgenKoefoed.

NEJ TAK TIL DET HELE

NÅR MAN HAVER VEL, gider man ikke unødige henvendelser. Så vil man gerne have fred og ro, tak! Foto©JørgenKoefoed.

MASSER UBRUGT GENBRUGSTØJ

DET ER LIDT paradoksalt, at Røde Kors har en genbrugsbutik i Hellerup. Men hvor skal de rige gøre af alle deres fejlkøb. Man har dog så meget pli, at men ikke har lyst til bare at smide det nye kluns i affaldscontaineren – uanset hvilket dyr der udtaler sig. Så her er der et sted de kan aflevere tøjet, og samtidig kunne føle at man trods alt hjælper dem, der ikke har så meget. Det er derfor, at Middelklassen ofte tager et stop på vej til Bakken. Fotos©JørgenKoefoed.

MAN VIL IKKE LIGNE HINANDEN

FORSTÅELIGT NOK. Hvem har lyst til at ligne sin nabo. Man vil gerne være noget særligt. Så når dem ved siden af reklamere med råstyrke og livsmod, må man jo gøre det modsatte. Foto©JørgenKoefoed.

GLEM ALDRIG!

Den markante indgang til Mindelunden fra Tuborgvej. Foto©JørgenKoefoed.

Når du stiger op ad trappen fra den trafikerede Tuborgvej træder du ind i  en højtidelig stilhed og ro. Foto©JørgenKoefoed.

DET VELHAVENDE GENTOFTE har også en park, som du sikkert aldrig har besøgt … men det SKAL du!

MINDELUNDEN ved Tuborgvej tæt på Strandvejen er ikke alene et besøg værd, men burde også være et sted du besøgte mindst én gang om året. Her mindes de danskere, der turde gå op i mod nazisterne under Anden Verdenskrig.

Området er det tidligere militære øvelsesterræn for Ingeniørkasernen i Ryvangen. Fra 1943-1945 anvendte den tyske besættelsesmagt området som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. I sensommeren efter krigen – 29. august 1945 – begyndte arbejdet med at etablere området som mindested. Knap fem år senere – 5. maj 1950 – blev Mindelunden officielt indviet af statsminister Hans Hedtoft. Siden er anlægget blevet udvidet flere gange, senest i 1990, men stedet står stort set som det gjorde ved indvielsen i 1950.

I 1893 erhvervede den danske stat arealerne Vognmandsmarken og Ryvangen til øvelsesterræn for ingeniørregimentet. Der blev opført barakker i området samt bygningsanlæg til det vi dag kender som Svanemøllens Kaserne. Den 29. august 1943 overfaldt det tyske militær kasernen i de tidlige morgentimer. Det kom til kampe med flere soldater døde. Efter ingeniørtropperne var nedkæmpet anvendte tyskerne kasernen til indkvartering af egne tropper. Det skulle ydermere vise sig at tyskerne benyttede området som både henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk.

91 stentavler ærer de 91 frihedskæmpere, der måtte lade livet i kampen mod tyskerne. Disse helte ligger ikke begravet i Mindelunden, men er ført til deres respektive hjemegne. Foto©JørgenKoefoed.

Først efter krigen gik det op for offentligheden, hvad der var foregået på stedet. I Mindelunden kan de besøgende opleve forskellige mindesteder samt de to oprindelige henrettelsespladser, hvor danske modstandsfolk blev henrettet under besættelsen.

Stien der fører til henrettelsespladsen. Foto©JørgenKoefoed.

Tyskerne henrettede omkring 200 frihedskæmpere ved denne plads, hvor tre ad gangen blev bundet til pælene og dræbt ved skud. Foto©JørgenKoefoed.

De tre pæle, som de dødsdømte blev bundet til er bevaret i bronze, som de så ud, da krigen sluttede. Foto©JørgenKoefoed.

Mindepladen ved henrettelsespladsen er placeret der, hvor dødspeletonen affyrede deres dræbende skud. Foto©JørgenKoefoed.

Mindemuren for de søfolk, der døde under deres virke som krigssejlere 1939-1945. Foto©JørgenKoefoed.

Axel Poulsens statue af moderen med den døde frihedskæmper kigger ud på de 104 individuelle begravelsespladser af modstandsfolkk, der døde under kamp med tyskerne. Foto©JørgenKoefoed.

To af de mest kendte frihedskæmpere ligger også begravet foran Axel Poulsen hjerteskærende statue: ‘Flammen’ alias Bent Faurschou-Hviid og på fotoet Jørgen Haagen Schmidt med kaldenavnet ‘Citronen’. Foto©JørgenKoefoed.

Peter de Hemmer Gudme deltog i den Finske Vinterkrig mod russerne og gik senere ind i den danske modstandskamp. Her blev han anholdt af Gestapo. Da hen en dag blev hentet til tortur og afhøring for at røbe andre frihedskæmpere, kastede han sig ud i trappeskakten på Shellhuset og døde. FotoJørgenKoefoed.

Mærkedage i mindelunden: Danmarks besættelse d Hvert år på dagen for Danmarks besættelse – den 9. april – afholdes der en mindehøjtidelighed i Mindelunden. I år startede kranselægningen 10:30 med en kort tale ved Christian Eugen-Olsen. Om aftenen 4. maj 1945 kom budskabet om, at Danmark var frit, dog på nær Bornholm. Det fejres hvert år i Mindelunden med en stor højtidelighed. Den 5. maj om formiddagen lægger repræsentanter fra de tre værn kranse i Mindelunden.

Den 29. august 1943 ophørte de danske politikeres samarbejde med den tyske besættelsesmagt, hvortil frihedskampen blev optrappet. Derfor er der hvert år på denne dag en højtidelighed i Mindelunden, ligesom der er juleaften.

Der var Alsang i Mindelunden fredag 2. september. Der bygges videre på succesen fra 2021, hvo Alsangen tilrak over 2000 deltagere. Traditionen stammer fra besættelsestiden, hvor flere tusinde mennesker samlede sig til fællessang på bytorve og parker rundt om i landet og gav udtryk for sammenhold under krigens vanskelige kår.

Tak til dem der turde! Foto©JørgenKoefoed.

Gentofte-serie fortsætter med nogle flere afsnit snarest.

HVORDAN MON DE RIGE HAR DET FOR TIDEN? [1:4]
20. august 2022