HYLDEST TIL GUDHJEM MUSEUM

Fotograferne Suste Bonnén og Martin Mydtskov Rønne var med til at åbne udstillingen med Rigmor Mydtskovs portræt- og teater-billeder på Gudhjem Museum 30. juli 2016. Foto©JørgenKoefoed.

KUNSTNEREN, forfatteren og fotografen Suste Bonnén, der ofte er på visit i klippernes by, indrykkede nedenstående indlæg på sin Facebook-side søndag 7. januar 20018:

Kære Fonde , I som sidder på magten med pengene, giv i dag det daglige brød og driftstilskud til kunstens sande centrum på Bornholm, og drop nye bygninger der skænder fredningsloven. Se til Gudhjem Museum der ligger i den by, hvor den bornholmske kunst blomstrede, og som siden aldrig blev overgået, selvom statslige og kommunalt ansatte kunstformidlere forsøger at sprænge selv Helligdomsklipperne i luften, for at få skabt et monument over dem selv. (Og det endda på trods af at det et fredet område, som er ulovligt at kile sig ind i.)

I modsætning til Gudhjem Museum hvor frivillige ildsjæle respekterer fredningerne og støt og roligt arbejder videre med at drive det røde hjerte på toppen af bakken, som selv Høst skænkede værker til. Det museum som mange andre kunstnerne og Gudhjem-boere herovre støttede, da jernbanen og deres togstation blev nedlagt .

Gudhjem Museum ligger på toppen af Gudhjem. Her med Julie Høms skønne skulptur af en åbo. Foto©JørgenKoefoed.