Rifbjerg og Picasso får hjernecellerne til at swinge her i Paris. Foto©JørgenKoefoed.

SAD I LØRDAGS om formiddagen og læste i en bog, mens jeg nød 2 café crêmer og 2 croissanter på LA VERONESE – en ganske almindelig café med fem runde borde på fortovet ud til Place Picasso. (At kalde det 6-armede gadekryds for en plads, kan vist kun betegnes, som en hån mod måske verdens mest kreative kunstner. Nuvel, han boede og arbejdede i en af krydsets gader, og der var åbenbart ikke lige nogen plads ledig i området, så det må vel så være … men allo!, han var jo heller ikke franskmand, men en indvandrer fra Spanien – og dét kan vel aldrig give en hel, stor og rund plads i byernes by, vel?!)

RIF KOM 16 ÅR FOR SENT

Trods sin høje alder swinger Store Klaus stadig. Her under Folkemødet forrige år, hvor han reciterede egne digte akkompagneret af sønnens jazz-orkester på Gæstgivergårdens scene i Allinge. Foto©JørgenKoefoed.

Solen skinner som sagt denne dag midt i oktober og en vis form for lunhed breder sig … også inde i hovedet … efterhånden som jeg æder mig gennem Rifbjergs nyere bog FUT FUT FUT.

Første del består af en række små-digte med eller uden forbindelse til forsidens damp-fut-tog og anden afdeling, som han kalder ’Fut fut fut nu kommer digtet’ handler ganske vist om at bevæge sig fremad, men ikke med futteren.

Det 17 sider lange digt beskriver en begivenhed, som fandt sted 16 år FØR Store-Klaus kravlede ud af sin moders skød – eller kusse, for nu at blive i Rif-jargonen – nemlig begivenheden i 1915, da et Farman-fly bemandet bla med en fotograf, skal lette fra Kløvermarken og for første gang nogensinde filme storbyens tage.

Det har ikke så meget med fut-toget at gøre, men er sgu ikke uden humor – og med indbyggede krasse udfald mod de utålelige – og uforståelige – bombetogter, som 99% af de danske politikere så gladeligt lader Det Kongelige Danske Flyvevåben deltage i. Godt truttet, Rif!

DANSKERNE ER DUMME

Den gamle digter provokerede The Establishment, da han for nogle uger siden i 2. sektion af DR2’s DEADLINE udtalte, at der kun er 2.000 intelligente mennesker i Danmark. Her hører Klaus selvfølgelig iblandt. Eller gør han? Et sted i omtalte FUT-digte hedder det sig nemlig: ’/ … som tiden påtvinger ham eller historien eller / Udviklingen eller fremskridtet der er på vej ind i / Det næste og det næste og det næste / Æder sig selv op med rasende fart og kun efterlader / Billedet af en elskværdig TÅBE som dig og MIG (!!!) … //’.

Selv om linjedelingerne forplumrer læsningen er meningen klar: Vi er stort set alle – med eller uden Rif – uintelligente idioter. Jamen, hvor er det herligt, at man som 82-årig stadig har lysten og evnen til at at sætte fut-fut i fejemøget.

Atter og igen-igen et provo-point til Amager-digteren.

DA RIF GAV GRETHE SØNCK SMÆK

Han første og måske største provokation var, da han i en anmeldelse af Cirkusrevyen 1959 kaldte Grethe Sønck for ’Grethe Malkeko’ efter fremførelsen af den senere på Giro 413 så populære guldplade-vinder KLAUS-JØRGEN. Hør den på YouTube, hvis du er for ung eller utilgivelig glemsom.

Åh, jo, der var da også en ganske pæn provokation i 1962, da Studenter-revyen GRIS PÅ GAFLEN gik over scenen – og stregen(?) – i Studenterforeningen. Her hyldede han (sammen med Jesper Jensen og Leif Panduro) de fremsynede, nazistiske troppers heltemodige kamp mod de væmmelige kommunister i øst. Selv om det var under den kolde krig, hvor alle hadede/var bange for de røde, fik det rigtig mange til støjende at forlade Store Sal i protest mod den skjulte hån af danske modstandsfolk.

RIF GI’R HELLER IKKE FEM FLADE ØRE FOR KONGEHUSET

Men Rif fyrer i FUT-digtet også en lille uhøvisk bredside af mod hans forhadte kongehus, jeg citerer: ’/ …Og man såmænd glæder sig til et ubesværet / og forholdsvis skyldfrit knald både i hytte og / på slottet hvor kronprins Frederik efter en lang / nat i byen skrår over Amalienborg Slotsplads / med en våd plet i underbukserne og irriteres af / en flyvemaskines brummen mens den krænger ind / over residensen og udfordrer det der for hans / Vedkommende er ved at udvikle sig til rasende og meget støjende tømmermænd … /’.

Klaus Rifbjerg rør’ sandelig stadig på sig.

RIF BLIVER VED OG VED OG VED

FUT FUT FUT udkom på Gyldendal i foråret og er hans 153. udgivelse på dette forlag – og så kommer alle de andre udgivelser på andre forlag. Langt over 200 i alt. Og tro det eller lade være: Efterfølgende har hr. Rifbjerg fyret endnu to bøger i hovedet på det forsvarsløse, danske folk: BLANDEDE BOLCHER og IDRÆT. Herom en anden dag.

Mon Rif når bog nummer 300 inden han lægger trussen?