JO, DER ER FISK … OG DEN GRØNNE Ø OG FOLKET

LAG-BORNHOLM har udsendt årets andet nyhedsbrev. Her beretter LAG-sekretær Hans Jørgen Jensen om en række ønskelige tiltag for både våde og tørre erhverv:

De er søde, sælerne, men de spiser altså alle fiskernes kvoter – og mere til. Foto©suju/pixabay.

VI KENDER historien om sælernes hærgen i farvandene omkring Bornholm og Christiansø. Især torskefiskeriet er ramt, plus at torsken i den østlige del af Østersøen har det rigtig skidt. Men under folkemødet var der et par arrangementer omkring fiskeriet i Østersøen. Her kunne sektionsleder ved DTU-Aqua Maria Storr-Paulsen fortælle gode nyheder: Østersøens seks sildestammer har det rigtig godt, brislingen stortrives og at der er godt med rødspætter.

LAG-Bornholm drømmer om, at én eller flere af de få erhvervsfiskere, der stadig er tilbage, vil se på de muligheder, der kunne være ved at fange disse arter. Også inden for fiskeriet skal der skal tænkes nyt – og rigtig meget i ‘oplevelses-økonomi’, hvis det skal være økonomiske bæredygtigt.

De små kuttere ligger stadig i de Bornholmske havne, men havfrisk fisk har det svært og fokus bør i højere grad være på den samlede værdikæde – fra fisken hives op af Østersøen til den ender på tallerkenen. Foto©LAG-bornholm.

Med inspiration fra landbrug og gårdbutikker, kunne man forestille sig, at én eller to fiskere gik sammen med nogen fra restaurationsbranchen og udviklede et forretningsgrundlag, hvor der sikres kvoter på ovenstående arter, samarbejdes om at udvikle produkter og arbejde med nye ejerskabs- og afsætningsformer. Hvem kommer først med en forretningsidé, der alene baserer sig på de lokalt fangede fisk der trods alt stadig er der?

LAG-Bornholm har midler indenfor det maritime område til at støtte et sådant projekt.

LANDBRUGET STÅR [MÅSKE] FOR SKUD

Der er så smukt ude på landet, men … Foto©JørgenKoefoed.

Klima var valgets helt store tema. Især blev der talt meget om at de to sektorer: landbrug og transport, hidtil har været nærmest friholdt for klima-krav. Det synes oplagt, at landbruget på Bornholm går offensivt ind i dén kamp.

Dansk Landbrug har på det seneste selv været ude med særdeles offensive udmeldinger, hvor de lover at producere CO2-neutralt i 2050. Men de progressive udmeldinger blev fulgt op af krav om, at der skal puttes en masse forskningsmidler i landbruget – fordi der bliver brug for teknologier, der ikke findes i dag, hvis målet skal nås.

LAG-sekretariatet tænker, man kan komme langt med den viden, der allerede findes. Især har Bornholm mulighed for at gå foran og vise én vej i den nødvendige omstilling.

Danish Crown bør gøre slagteriet på Bornholm til et ‘udviklingsslagteri’ (på samme måde som Rønne Sygehus er et ‘udviklingshospital’). Der skal indrettes en afdeling for forarbejdning, således at værdi-tilvæksten øges markant. Det vil gøre slagteriet mindre afhængig af mængderne. Populært sagt skal der kunne produceres den halve mængde til den tre-dobbelte pris.

Ø-grisen kunne som minimum være basisproduktet – og her fra udvikles til en række specialprodukter, hvis brand vil kunne blive rigtig stærkt. Ø-grisens foder er selvfølgelig baseret på 100% lokalt dyrket proteinfoder (garanteret GMO-frit). Afledt vil det betyde en stor reduktion af øens CO2-bidrag, mindre udledning af kvælstof til Østersøen, mindre forbrug af importeret gødning og mindre forbrug af sprøjtegifte.

DEN GRØNNE Ø OG FOLKET

Kommunalbestyrelsen har på deres sidste møde vedtaget en handlingsplan under visionen ‘Bright Green Island’. Der blev udpeget fire ‘fyrtårne’:

1) Co2-neutral el-produktione i 2025.

2) Affaldsfri i 2032.

3) 20% økologisk jord.

4) Grøn mobilitet.

Som led i udviklingen af visionen for ‘Bright Green Island’ arbejdes der med såkaldte ‘Bornholmermål’ & ‘Bornholmernes mål’. Med vedtagelsen af kommunens plan er de centralt udpegede otte Bornholmermål stadfæstet, men hvordan man kommer videre mod målene, står hen i det uvisse.

Jovist, Bornholmermål nummer otte tilsiger, at ALLE skal være med. Der tales om grøn dannelse, formidling i det offentlige rum samt involvering af borgerne i tilbud om grønne indsatser inden for jobcenteret og sundhed. Igennem de seneste fem-ti år har der været et par meget store borger-inddragelses-processer. Her har været udvist en meget stor velvilje fra bornholmernes side til at ville fællesskabets bedste. Først lykkedes det Anders Wik med flere, at samle små 500 borgere i Kyllingemoderen for at drøfte fælles fremtid – ud fra en klar dagsorden om fællesskab og fælles ansvar.

Hvem husker ikke sloganet ‘Snestorm hele året’ – med slet skjult henvisning til, at der under den store snestorm i 2010 virkelig blev vist fællesskab.

For et par år siden gennemførte borgmesteren så et lignende initiativ med stormøder i Kyllingemoderen og på det gamle gymnasium. Igen var der massiv opbakning fra bornholmernes side. Men begge initiativer efterlod desværre også en noget forvirret flok af handlingsorienterede, energiske bornholmere, der ikke rigtig kunne forstå, hvorfor man ikke bare kan komme i gang med de mange gode forslag og ideer til her-og-nu-handlinger. At inddrage folket kan være en sædeles vanskelig sag at håndtere. Men uden den brede folkelige forankring bliver visionen for den grønne ø meget vanskelig at gennemføre.

20 PROCENT ØKOLOGISK

Der skal være mindst dobbelt så meget øko-landbrug på Bornholm – og med tiden meget, meget mere. Foto©JørgenKoefoed.

I ovenstående handlingsplan vil kommunen arbejde på, at sikre at 20% af øens landbrugsareal omlægges til økologi. De kommunalt ejede jorde udgør ca. 220 ha. Samlet er der på Bornholm ca. 33.000 ha landbrugsjord. Hvis 20% af denne skal dyrkes økologisk kræver det altså ca. 6.600 ha. Heraf batter de kommunale jorde således ikke ret meget, men ved brug vil signalværdien være stor.

På landsplan har andelen af økologisk dyrket areal aldrig været større. Arealet overstiger 10% af det samlede danske landbrugsareal. På Bornholm er tallet lidt over 5%. Et samarbejde mellem LAG-Bornholm, Danmarks Naturfredningsforening afd. Bornholm og den unge forening ØkoBornholm vil hen over efteråret igangsætte et initiativ, der har som mål, at der etableres en økologisk jordbrugsfond efter forbillede fra Samsø Økologisk. LAG-Bornholm vil gerne tilbyde almindelige mennesker, at investere i øens jordbrug for at understøtte den økologiske omlægning.

Arealmæssigt har det næppe heller den store betydning, men formålet er langt bredere. Det skal gøres nemmere for nyuddannede øko-landmænd at komme til Bornholm. Der skal knyttes tættere bånd mellem producenter og forbrugere via fælles ejerskab. Og endelig skal der gøres en aktiv indsats for at synliggøre økologien på øen.

DEN NYE REGERING OG LAG

Danmark har fået en ny regering, og det kan måske få en positiv effekt for LAG’erne. I hvert tilfælde har de regeringsbærende partier op til valget lovet, at LAG’erne vil få tilbageført den besparelse, der ramte i 2017, som følge af den såkaldte ‘Landbrugspakke’. Kontant betød det, at LAG-Bornholm blev beskåret med 300.000 kroner årligt fra 2017 til 2019. De penge kunne sagtens bruges til mere udvikling på øen.

FLYTNING

Gudhjem Universitet ligger oven over biblioteket. Foto©JørgenKoefoed.

Efter fire år på Møbelfabrikken i Nexø er LAG-sekretariatet atter tilbage i Gudhjem. Denne gang er adressen Åbogade 7, 1. sal 3760 Gudhjem … bedre kendt som Gudhjem Universitet beliggende oven over biblioteket.

SIDSTE ANSØGNINGSRUNDE

30. juni 2020 er deadline for ansøgninger under LAG- og FLAG-ordningerne i denne periode. Dernæst vil der gå mellem ét og to år før, der atter vil kunne søges om tilskud til udviklingsprojekter. LAG-Bornholm har således ét år tilbage til at komme i mål med hensyn til fuldførelse af den udviklingsstrategi, der blev godkendt tilbage i 2015 og 2016.

I udviklingsstrategien fokuseres tematisk på bio-, oplevelses- og maritim økonomi inden for det jobskabende samt styrkelse af lokal identitet og sociale mødesteder til styrkelse af livskvaliteten på Bornholm.

En række af de opstillede mål i strategien er for længst nået. Fra starten valgte LAG at bygge videre på mange års erfaringer inden for fødevareudvikling, bornholmsk kunsthåndværk suppleret med den aktuelle fokus på outdoor-aktiviteter. Kun på ét punkt kniber det alvorligt. Det er inden for fiskeriet. LAG har tidligere peget på ubalancen i Østersøens økosystem, som den store udfordring. LAG ville gerne have haft mulighed for at være med i internationale samarbejdsprojekter med fokus på dette. Desværre valgte Erhvervsministeriet, at alle Fiskeri-LAG-projekter skal være dokumenteret jobskabende. Det er bare ikke nemt på den korte bane.

Nu håber LAG-Bornholm, at der i den kommende periode bliver åbnet for:

  • at Bornholm stadig får lov til at være en del af den danske FLAG-ordning
  • at der i forbindelse med FLAG-ordningen gives muligheder for at støtte projekter der kan medvirke til at genoprette Østersøens øko-system.

ANSØGNINGSFRISTEN

Næste ansøgningsrunde har afleveringsfrist 16. august 2019. De indkomne ansøgninger vil blive behandlet på LAG-Bornholms bestyrelsesmøde 5. september 2019. Næstfølgende ansøgningsrunde vil være primo januar 2020.

Det er Erhvervsstyrelsen, der melder ansøgningsfrister ud, hvorefter LAG-Bornholms bestyrelse beregner sig ca. fire ugers sagsbehandlingstid (to-tre uger før et bestyrelsesmøde og én uge efter). Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingstid er normalt fire-otte uger.

Alle ansøgninger skal ske elektronisk via PROMIS. Find det via www.livogland.dk eller kontakt LAG-sekretær Hans Jørgen Jensen på 2042 3370 eller via hjj@lag-bornholm.dk.

HVAD ER LAG – OG FLAG?

Lokale Aktions Grupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.

Lokale aktionsgrupper er udpeget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og modtager midler fra EU. Hver aktionsgruppe får et budget fra ministeriet og EU, som går til dels at støtte lokale projekter og dels til at drive foreningen.

LAG-Bornholm har i 2016 også fået FLAG-Bornholm ind i deres udviklingsstrategi. FLAG-Bornholm har udarbejdet et baggrundsnotat vedrørende den maritime økonomi til brug for udarbejdelse af en ny og udvidet integreret udviklingsstrategi for LAG-Bornholm. F’et står for Fiskeri.