JO … DET VAR BEDRE I GAMLE DAGE

Foto-bogen om Bornholm i 1950-60’erne blev udgivet i anledning af William Dams Boghandels 150 åre jubilæum 9. september 2007. Forsidefotoet viser lygtetænder Jensen i 1959 fotograferet af B. Ilsted Bech. Foto©JørgenKoefoed.

HVOR TIT HØRER man ikke bemærkningen, når ældre mennesker taler om forne tider: ”Jo … det var bedre i gamle dage”.

Når man bladre i Mogens Dams bog BORNHOLM I 1950-1960’ERNE beviser det ene foto efter det andet, at udsagnet ER rigtigt. Det var sgu meget bedre i gamle dage.

Punkterne kan ridses op side efter side:

  • Dampere afgik ikke alene hver aften fra København til Bornholm og omvendt … men flere af dem sejlede rundt til hver eneste større kystby på øen. Tænke sig, man kunne stige om bord i København og stige af i Gudhjem.
  • Bornholm eksporterede alle former for sten og grus, smør, klinker og glaserede rør fra Hasle Klinker og Rabekkeværket med meget mere.
  • I 1962 have Bornholm 15 aktive mejerier.
  • Bornholm havde tre ø-dækkende aviser: Den konservative Bornholms Avis, den socialdemokratiske Dagbladet Bornholmeren og den stadig eksisterende venstreavis Bornholms Tidende.
  • Rønne havde et dampvaskeri, som vaskede for alt og alle.
  • Skraldevognene var hestetrukne og noget mindre anmassende end dem i dag, der er større end de fleste huse.
  • I 1969 kostede en liter benzin 1 kr. 32 øre.
  • Indtil 24. maj 1969 var telefoncentralerne rundt om i selv de mindste byer bemandet med personbetjente centraler. Fx lyttede telefoncentral-bestyrer Agnes Andersen sikkert med, mens hun sørgede for forbindelserne i Pedersker og omegn.
  •  Øen var forsynet med både dieseltog og skinnebusser med egen skinnebredde, som snoede sig igennem de flotteste landskaber. Man tøvede ikke med at kalde ruterne for de smukkeste i Danmark.
  • Dengang modtog man nyheder via byens trommeslager, der vandrede rundt i gaderne og råbte de vigtigste ting ud til folket. Ikke som nu, hvor nyhederne truer med at vælte ethvert barn og voksen omkuld med stress til følge.
  • De fleste byer havde der egen politibetjent. I Hasle havde bødkermester Aakerlund jobbet … en mand man ikke diskuterede med.
  • De bittesmå fiskerlejer Hellig Peder og Teglkås var den gang travle arbejdspladser. Fiskekutterne lå tæt og de små samfund kunne klare sig selv.
  • På den østlige kystvej lå Hotel Helligdommen – indbegrebet af et statsligt provinshotel. Her serverede man ikke kunstfærdige, mikroskrobiske gourmet-retter, men bød på det gode danske køkken med højt belagt smørrebrød og hjemmelavede kager som speciale. Nedrevet 1992 for at gøre plads til ’kunsten’. Suk!
  • I 1950’erne var Ejnar Mikkelsensvej i Gudhjem næsten bilfri. Ikke fordi det blev vedtaget ved lov, men fordi der ikke var mange biler.
  • Gudhjems 937 indbyggere i 1950 blev betjent af blandt andet 6 købmænd, 2 slagtere, 3 bagere og 3 fiskehandler og julegåsen blev stegt i bagerens store ovn. I dag er der blot 1 bagerforretning
  • Der var ingen supermarkeder. Det var købmandsgårde og mindre butikker, der prægede gadebilledet.
  • Nexø havde sit eget rederi: A/S Det Østbornholmske Dampskibsselskab med M/S Nordbornholm og M/S Østbornholm, der besejlede de bornholmske havne og København.
  • Et 5 fags ældre men velholdt hus i Rønne kunne købes for 16.000 kroner.
  • Fortsæt selv med at gøre positivlisten længere.

Ikkesandt? Det VAR bedre i gamle dage!