JOURNALISTEN, GLOBETROTTEREN OG DEN FRA POLITIKENS ’AT TÆNKE SIG’S BERØMTE CHEF FOR RULLEPØLSE-KOMPAGNIET, KØDGROSSERER K. SPANGENBERG, KULHUSE, HAR TRADITIONEN TRO UDSPREDT SIT JULE- og NYTÅRSBREV TIL SYD OG NORD, ØST OG VEST

Kaj Spangenberg bærer mange fiktive kasketter – men altid med stor cigarføring. Foto©Spango.

KÆRE VENNER blandt journalister, eventyrere, rejsevenner, Skånevenner (utan förskoning!), hilsen til dem der inviterer og inviteres, men også til dem der inviteres og sjældent inviterer igen. Endelig (ikke at forglemme) Den Ukendte Soldat, hvis navn desværre aldrig nævnes. I hvert fald ikke af ham selv.

Michel var far til forfatteren Marguerite (det hed min mor også) Yourcenars. Det særlige ved faderen var, at han aldrig mistede sit gode humør. Han ejede nemlig en egenskab, som nogen hader, andre sjældent hylder: Glemsomhed!

Han glemte det uvæsentlige, fordi det var – ja, uvæsentligt!

Glemsomhed gør livet lettere. Man husker ikke som en elefant, der aldrig glemmer enhver nok så lille fortrædelighed. Jeg kender nogle mennesker, der har det sådan. Det har jeg ikke. Tiden løber, og jeg orker ikke at blive ved med at huske, at være bitter og eventuelt pønse på hævn.

Om glemsomhed så er det samme som tilgivelse – se, det skal jeg ikke kunne sige.

Ved siden af glemsomhed eksisterer en anden dyd: Generøsitet!

SIDE 2

Jeg kan ikke fordrage smålighed, hvad enten den er økonomisk eller mangel på storhed over for sine medmennesker.

Økonomisk set er generøsitet ikke det samme som at give øl til hele værtshuset, men at evne at økonomisere med de midler, man har. At sætte tæring efter næring, som det hedder – og bruge af overskuddet til glæde for andre og sig selv.

HIMMEL! Af den skinbarlige glemsomhed har jeg nær glemt julens vigtigste hilsen:

GLÆDELIG JUL og ET GODT NYTÅR ønskes alle i villa, i rækkehus, i bræddehytte, bivuak, telt eller kaffe-slot!!!

Så blev det overstået.

Er der mere? Jo, verdenssituationen! Om den kan siges så meget, at her er for megen Trump og for lidt trumf.

Her er Brexit og exit, her er blå og røde regeringsmuligheder og et Alternativ af navn uden et godt alternativ til rødt kød, migranter, hjemløse, eneboere, suffister og egoister.

Her er vejrudsigter og klimadebatter, og ingen kan sige andet om vejret, end at det skifter. Men også at man skal huske at trække det!

SIDE 3

Klimadebatten – med al respekt – virker en smule religiøs og har affødt veganere og andre fanatikere, som tror, at de kan ændre verden og redde planeten ved at tygge grønt.

Jeg tager klimaet alvorligt (så længe jeg trækker vejret), og det synes sikkert, at de menneskelige aktiviteter spiller en rolle. Ellers spiller en naturlig cyklus også ind, sådan som den har gjort det gennem hele klodens eksistens. Hvor meget af det ene eller det andet tør jeg ikke kloge mig på.

Panikken har ramt os, og i den synes man at glemme, at alle problemers moder hedder overbefolkningen. Klimaets omskiften, kampen om mad, vand, energi, plads og folkevandringer har sin rod i, at vi er blevet for mange på vor lille jord. Fra 2,5 milliard, da jeg blev født i 1939 og til nu, hvor vi hastigt nærmer os 8 milliarder!

Måske et væsentligt problem er den økonomiske filosofi om evig vækst som resultat af kapitalismen, hvis forfald hedder GRÅDIGHED.

Nu kun få ord om mig selv: Trods mine efterhånden 79,5 år har jeg forsat ikke nok at klage over. Det skal nok komme!

Rejseriet har været beskedent i år: Det blev i maj til en biltur til Harzen. I juni for første gang i Hviderusland (Belarus) og Ukraine med besøg i Tjernobyl.

Så en ny biltur i september til maleriske Alsace og retur via Luxembourg, Belgien, Nederlandene, Bremen og Flensborg.

SIDE 4

Endelig foretog jeg i oktober en privat rejse til Madeira sammen med min veninde gennem 13 år. Ingen af os havde været der før, men Madeira kan varmt anbefales.

Af savn efter familiært selskab til jul har jeg købt en rejse til Potsdam og Berlin. Juleaften kan jeg muligvis klemme en Berliner Currywurst ned og ellers indånde den magiske Berliner Luft. Overlever jeg, byder det kommende år sikkert på nye oplevelser. Og for jer, kære venner, sikkert det samme – men måske tilsat en uventet portion skuffelser. Hvem ved?

Filosofiske Storm P. rammer plet, når han funderer:

”Frem og tilbage er lige langt. Undtagen mellem jul og nytår. Fra jul til nytår er der en uge, men fra nytår til jul er der næsten et år!”

Længere er vi ikke kommet!

Jeg kunne også have citeret salig Hans Bendix, som vist nok har lånt dette bonmot fra en anden:

”Kunsten at kede består i at fortælle det hele!”

Men jeg har jo ikke fortalt alt. Så havde dette jule- og nytårsbrev ikke kunne klares på 5 sider i Word-format.

SIDE 5

Men måske burde jeg alligevel have fortalt alt?

Så ville i det mindste dem af modtagerne, der lider af søvnløshed, kunne spare aftenens sovepille og få en fuld nats tiltrængt søvn!

Selv er jeg nær dejset om på grund af alt det skriveri!

Med generøs,
uforglemmelig
og yderst
venlig hilsen:
KAJ [Kaj Spangenberg]

PS: Et godt råd imod søvnløshed er at snuppe sig et ordentligt glas whisky. Ikke fordi man så falder i søvn – men man har det ustyrligt morsom, mens man er vågen.