JULENS STORE SPØRGSMÅL: HVOR MANGE ÅR FYLDER PANDEKAGEMANDEN I DAG?
BLOGGEN: Det forlyder, hr. Pandekagemand, at du fylder noget meget, meget rundt i dag – denne dato, hvor også Jesus blev født. Jesus bliver 2.021 år – rygtet siger at du ganske vist er noget yngre, men at du bliver 80 ÅR GAMMEL. Det kan da ikke passe!
PANDEKAGEMANDEN: Gammel og gammel. Det tror jeg heller ikke kan være rigtigt. Alder er jo noget mentalt. Min krop har faktisk tre forskellige aldre. Mit hovedet er 28 år, mine ben er 32 år, og det midt i mellem må man selv vurdere.
BLOGGEN: Jamen, hvordan med damerne? Hvor gammel er du på dette punkt?
PANDEKAGEMANDEN: 18 år! Og i den sammenhæng ser jeg frygtelig meget trist her fra mine pandekagevinduer i Gudhjem. Jeg tænker på ægtepar, som har været sammen i for lang tid. Konen går forrest i rask trav, mens hun tjekker alle forretningsvinduerne. Manden kommer sjoskende flere meter bagefter. Han har hænderne foldet bag den lidt for krumme ryg, mens kan kigger ned i asfalten. Det er sgu trist at se på.
BLOGGEN: …. sagde den glade ungkarl.
PANDEKAGEMANDEN: Hør nu her. Der er ingen grund til at blive impotent med alderen. Skift konen ud, så er det problem løst!
BLOGGEN: Ja, du er jo selv blevet skilt for en del år siden, så du må vide, hvad du taler om. Lad os snakke lidt om alhokol. Du fortalte mig en gang, at du i forne tider konsumerede op til 72 genstande i døgnet. Det var vist den gang, du havde danserestaurant i Svendborg. Opretholder du stadig den kvote?
PANDEKAGEMANDEN: Nej, det er flere år siden jeg var bonkammerat med alkoholen. Når jeg fx nu om dage holder ferie på mit foretrukne feriested Sharm el-Sheikh er det med nul alkohol. Jeg står op klokken seks om morgen og tager en dukkert i hotellets pool. Vandet er dejlig køligt efter en kold ørken-nat … så den har jeg for mig selv – poolen altså. Mens solen står op, spiser jeg morgenmad. Så går jeg til stranden, hvor jeg blandt andet slentrer en tur i vandkanten på 6 -7 km.
BLOGGEN: Det lyder meget sundt, men også en lille smule kedeligt
PANDEKAGEMANDEN: Spritten er skiftet ud med sol!
FRA VIOLIN TIL TROMMER
BLOGGEN: Ud over at du sælger pandekager i dit Pandekagehus i Gudhjem, så er det også stedet for DEN FYNSKE AMBASSADE. Hvad er det der med Fyn?
PANDEKAGEMANDEN: Jeg er født i Odense, hvor jeg boede indtil jeg var 15 år. Her lærte jeg at spille violin. Jeg ville hellere have haft trommer, men det ville min far ikke høre tale om. Han havde noget med violiner fra sin barndom.
BLOGGEN: Han lyder som en meget bestemt herre.
PANDEKAGEMANDEN: Det var han sandelig også. Han var også en meget høj mand, men også en meget modig mand. Han deltog i modstandskampen under krigen. Desværre blev han pågrebet af Gestapo og sendt i KZ-lejr. Neuengamme. Da han kom hjem, var han ødelagt. Nerverne hang i laser. Derfor måtte jeg dagligt inkassere et par på hovedet. Jeg havde ondt af ham.
BLOGGEN: Hvor længe stod det på?
PANDEKAGEMANDEN: Til jeg var 15. Så sendte min far os til Svendborg, hvor han havde købt et hus. Meningen var, at han ville følge efter. Han kom nu ikke. Han havde fundet en anden.
BLOGGEN: Så fandt du vel trommerne frem?
PANDEKAGEMANDEN: Ja, mon ikke. Inden længe begyndte jeg at spille i et orkester, alt i mens jeg blev uddannet som bager og konditor. Det førte til, at jeg tog til Thule-basen på Grønland, hvor jeg i tre år arbejdede i bageriet. Hjemme igen åbnede jeg blandt andet restaurant Flamingo i Svendborg. Alle de store navne optrådte her. Den stod på fest og farver og sprut i en lang række år.
BLOGGEN: Hvad med Mor?
PANDEKAGEMANDEN: Hun var syg i længere tid og døde allerede som 56-årig. På et tidligere tidspunkt havde jeg fået fat i en flot og farvestrålende brochure med Jaguar-biler. Vi var begge fascinerede af de stilfulde motorkøretøjer. Mor satte stor pris på kvalitet – og på klassisk musik. Så jeg lovede kort før hendes død, at jeg ville købe en Jaguar og køre hende en tur op gennem Slotsalléen til Valdemar Slot. Her arbejdede jeg nemlig som kok i nogen tid. Desværre døde Mor dagen før, jeg fik Jaguaren. Men jeg gav hende alligevel den lovede tur – med Mozart på anlægget. Hun var ganske vist kun til stede oppe i mit hoved, men alligevel! Nu har jeg atter anskaffet mig en Jaguar, og vil give hende endnu en tur gennem Slotsalléen for at mindes hende – 40 år efter hendes død.
BLOGGEN: Ja, Mor er den bedste i Verden!
ÆGYPTEN KALDER
BLOGGEN: Hvordan vil du fejre dine mange år?
PANDEKAGEMANDEN: Juleaften er jeg hos min søn Peter, hans hustru og søn i København. Han har mærkelig nok også fødselsdag juleaften. Han fylder 50. Dagen efter meget tidligt om morgen flyver jeg sammen med min søn Johnny, hans hustru, to døtre og en søn til mit favorit-sted i Ægypten. Efter en uge støder min søn Thomas, hans hustru og datter til – og efter en uge rejser alle hjem undtagen mig. Jeg bliver én uge mere, hvor jeg får besøg af Maler-Bent fra Gudhjem.
BLOGGEN: Har I tjekket op på, om I kan komme gennem den ægyptiske corona-mur?
PANDEKAGEMANDEN: Det regner vi med. I hvert fald er der ingen forhindringer pr. 21. december kl. 14:15. Men Bents kone er blevet syg, så det er ikke sikkert, han dukker op.
VERDEN OG JESUS
BLOGGEN: Hvordan ser Verden ud fra en flad pandekage i Gudhjem?
PANDEKAGEMANDEN: Verden er stærkt forandret. Ud over at jeg efterhånden har været i Sharm el-Sheikh 25 gange har jeg også besøg en god bid af verdens øvrige lande. 78 er det blevet til. Det ser ikke godt ud. Her fra Pandekagehuset har jeg registreret, at det her i landet er børnene, der har taget magten. Det er dem, der bestemmer i familierne. Det er heller ikke godt. Suk!
BLOGGEN: Hvad med Jesus, som du jo deler fødselsdag med. Har du kontakt med ham?
PANDEKAGEMANDEN: Jeg beder aftenbøn hver aften – uanset hvad. Det har min mor lært mig. Her takker altid jeg for en god dag og beder ham velsigne min familie, mine venner og alle dem, der besøger Gudhjem.
BLOGGEN: Tak skal du ha’ … og tillykke med de 18 … 28 … 32 … eller var det virkelig 80?