KIG PÅ NORDEN [2]: PENGE TIL DE ÆLDRE, FARVEL TIL SVERIGE, ULOVLIGT FISKERI, JA TAK TIL ENDNU MERE OVERVÅGNING.

Bloggens nye klumme KIG PÅ NORDEN bygger hovedsaglig på oplysninger fra nyhedsbrevet ØRESUND NEWS.

SVERIGE FORGYLDER DE ÆLDRE

DEN SVENSKE REGERING træder nu ind i den sidste del af regeringsperioden, inden der er valg til efteråret, hvilket kvitteres med et sidste budget for foråret. Her er der således blevet afsat 2,6 milliarder svenske kroner til reformer i løbet af 2018, hvilket primært skal gå til sundhedspleje og ældreomsorg.

Som Sveriges finansminister, Magdalena Andersson (S), siger til SVT Nyheter: “Det er utrolig vigtigt, at vores ældre har en tryg hverdag i form af en velfungerende ældrepleje”

De 2,6 milliarder svenske kroner i forårsbudgettet er delt op i fire overordnede poster: Arbejdsmarked, klima og miljø, velfærd og sikkerhed. Det er uden sammenligning velfærdsposten, som tegner sig for den største del af budgettet, nemlig 57 procent. Den næststørste post er klima og miljø, som udgør 19 procent af budgettet. De to sidste poster, arbejdsmarked og sikkerhed, udgør henholdsvis 13 og 11 procent.

Så havde det måske alligevel været godt, hvis Bornholm ikke havde løsrevet sig fra Broderlandet i 1658. Regionskommunen på Bornholm matcher dette svenske udspil med vådservietter til hovede og røv i stedet for bad.

FOLK ‘FLYGTER’ FRA SVERIGE

I 2017 KØRTE DER 55 FLERE FLYTTELÆS over Øresund, sammenlignet med året inden. Der er herved tale om en lille stigning i antallet af personer, som flytter fra Skåne til Danmark, samtidig med at der var et fald i personer, der flyttede den anden vej. Dagens niveauer udgør kun en tredjedel af antallet i rekordårene i midten af 00’erne. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I midten af sidste årti steg antallet af personer som flyttede over Øresund kraftigt, til over 6.000 personer per år. Det var frem for alt de stigende boligpriser i hovedstadsområdet, som gjorde at flere og flere danskere bosatte sig i Sverige.

Selv om boligpriserne i Region Hovedstaden også stiger i dag har det altså ikke givet samme udslag i antallet af personer, som vælger at flytte over Sundet til Skåne.

Årsagen kunne være, at en by som fx Malmø i den grad er blevet centrum for kriminelle bander med mellemøstlig baggrund. Bombesprængninger, bilafbrændinger, knivstikkeri, chikanerier samt at en stor del af byens borgere med ikke-vestlig baggrund hærger den ellers så hyggelige provinsby.

STATISTIK FRA ØRESTAT

Flytninger fra Sverige til Danmark:
2017: 2.129
2007: 2.062

Flytninger fra Danmark til Sverige:
2017: 1.386
2007: 4.360

FLYVENDE OVERVÅGNING AF FISKERE

DANMARKS FISKERIMINISTER – den forhenværende Karen Ellemann (V) – besluttede inden sin ministerafgang, at Øresund skal overvåges med droner for at komme det ulovlige trawlfiskeri til livs. Det skaber glæde hos Greenpeace Danmark, der dog stadig forholder sig ‘forsigtigt optimistisk’, skriver Helsingør Dagblad.

Trawlfiskeri har været ulovligt i Øresund siden 1932, hvilket blandt andet har medført, at koncentrationen af fisk i området er 30-50 gange så stor i forhold til andre danske farvande.

At trawlfiskeri blev gjort forbudt, skyldes, at de store trawlnet blandt andet ødelægger fiskenes hjem, og at menneskeligt affald på bunden af havet, heriblandt kemisk affald, rives op.

Da Karen Ellemann først blev gjort bekendt med det ulovlige trawlfiskeri i Øresund skabte det vrede hos hende, da havbunden er alt for sårbar til at kunne håndtere fiskeriet:

“Det er derfor, vi har det her forbud, og hvis der på nogen måde foregår trawlfiskeri, så bliver jeg ikke bare vred, jeg bliver hamrende vred. For det er simpelthen uacceptabelt” sagde Karen Ellemann til TV2 Lorry. Nu skal hun så blive hamrende vred over noget andet.

SVENSKERNE VIL HAVE MERE OVERVÅGNING

NI UD AF TI SVENSKERE er positivt indstillede over for at have overvågningskameraer på gader og torve, viser en ny undersøgelse fra Lunds Universitet. At overvågning skulle krænke individets privatliv, afviser trefjerdedele af de adspurgte.

En undersøgelse fra Lunds Universitet baseret på interviews med 1.000 personer byder 90% ideen om overvågningskameraer på gader og torve velkommen, mens blot tre procent ønsker færre kameraer i offentligheden. Videre anså 72%, at der burde sættes flere overvågningskameraer op, mens 3% udtrykte et ønske om færre.