“Stort set alle opfatter i dag klimaforandringerne som en truende samfundsudfordring, der må tages hånd om. Alligevel forstås klimaforandringerne ofte som et enkeltstående fænomen på linje med andre samfundsmæssige udfordringer som for eksempel COVID-19 og stigningen i kroniske sygdomme. Og så længe det er vores forståelse af klimaforandringerne, misser vi de vigtige sammenhænge, der gør os i stand til at forstå og bidrage til en løsning.”

Sådan skriver Bjarne Bruun Jensen, professor i sundhedsfremme ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Pernille Malberg Dyg, lektor i bæredygtighed og sundhedsfremme ved Københavns Professionshøjskole og Anders Blædel Gottlieb Hansen, forsker i forebyggelse på sundhedsområdet ved Center For Klinisk Forskning og Forebyggelse.

KLIMAET PÅVIRKER SUNDHEDEN

LAD OS FØRST se lidt på, hvordan udviklingen inden for klima påvirker sundheden. I den videnskabelige litteratur har klimaets indflydelse på sundheden været kendt i årtier. I september 2021 gik 231 sundhedsvidenskabelige tidsskrifter sammen om en fælles leder med overskriften: ’Call for emergency action to limit global temperature increases, restore biodiversity, and protect health´. [Opfordring til nødforanstaltninger for at begrænse globale temperaturstigninger, genoprette biodiversiteten og beskytte sundheden]

Budskabet var, at klimaforandringerne påvirker vores sundhed på en lang række områder. Flere ekstreme vejrsituationer leder til skader, dødsfald og mentale problemer på grund af stress, depressioner, bekymring og klimaangst. Dåligere luftkvalitet som følge af skovbrande øger forekomsten af luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme. Kvaliteten og mængden af drikkevand kan påvirkes af oversvømmelser, og stigende temperaturer fører til dårlig fødevaresikkerhed, som kan resultere i underernæring, mangel på afgrøder og infektioner i afgrøderne. Der vil også komme flere insektbårne sygdomme.

Men påvirkningerne går også den modsatte vej. Vores sundhedstilstand og adfærd har store konsekvenser for klimaet. For eksempel påvirker vores kostvaner og mængden af vores fysiske aktivitet klimaet.

FOR MEGET KØD

Vi spiser i gennemsnit et kilo rødt kød om ugen pr. dansker. Det er både forbundet med en høj udledning af drivhusgasser og et højt vand- og arealforbrug, men det anslås også, at en reduktion i indtaget af såkaldt rødt kød (okse-, lamme- og svinekød) kan reducere antallet af for tidlige dødsfald på globalt plan med 990.000. En mere plantebaseret kost med et gennemsnitsindtag på højest 350 gram kød om ugen vil altså have en positiv effekt på både sundheden og klimaet. På samme måde ville det gavne klimaet, hvis vi kørte på cykel fremfor i bil – og vi ville også få mere motion, hvilket kan være med til at reducere antallet af overvægtige, som lige nu ligger på 40 procent af verdens voksne befolkning.

DE TRE SYNDERE

Udviklingen i sundhed og klima hænger med andre ord tæt sammen. En byudvikling, der appellerer til cykling og gang, vil ikke blot gavne sundheden, men også mindske klimabelastningen. Klimaforandringer og problemer med overvægt, kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og mentale helbredsproblemer kan dermed ses som symptomer på en fælles underliggende samfundsudvikling. Den samfundsudvikling kan kort beskrives ud fra tre drivere: det globale fødevaresystem, befolkningstilvæksten og den stigende urbanisering.

Det globale fødevaresystem spiller en vigtig rolle, fordi det er en medvirkende årsag til klimaforandringerne, men samtidig også bliver påvirket af forandringer i klimaet. Tørke og oversvømmelser øger fødevareusikkerheden og reducerer næringsindholdet i afgrøderne, og vores høje forbrug af animalske produkter står for en stor udledning af drivhusgasser. Udover det er fødevaresystemet kendetegnet ved at være en industriel storskalaproduktion, der er baseret på billig transport på tværs af lande og kontinenter.

VI BLIVER FLERE OG FLERE

Befolkningstilvæksten er afgørende, fordi en større befolkning kræver mere plads og udleder mere CO2, hvilket øger presset på allerede knappe ressourcer. Det anslås, at jordens befolkning vil stige fra de nuværende 7,8 milliarder til 10,9 milliarder i 2050, og at væksten især vil foregå i de mindst udviklede lande, der samtidig er særligt sårbare over for konsekvenserne af klimaforandringerne såsom oversvømmelser, tørker, naturkatastrofer og udbredelsen af smitsomme sygdomme.

Den stigende urbanisering medfører, at en stadig stigende del af verdens befolkning flytter fra land til by. I 2050 vil syv ud af ti personer bo i byer. I langt de fleste lande, hvor bilen er det foretrukne transportmiddel, fører den stigende urbanisering til mere mekaniseret transport og stigende fysisk inaktivitet. Samlet set fører det både til stigende udledninger af drivhusgasser og til stigende problemer med overvægt.

BØRN OG UNGE SKUBBER PÅ

Derfor skal vi tænke klima og sundhed sammen, når vi vil løse klimaudfordringerne. Og de to problemer skal sættes i relation til en fælles grundlæggende udvikling i vores samfund. Og her ser vi, at de sundhedsprofessionelles bidrag er helt afgørende.

Vi skal udnytte det folkelige klimaengagement til gavn for folkesundheden. Bevægelser inden for klimaområdet vokser i disse år med stor hastighed, og vi ser, at børn og unge er i stand til at påvirke både lokale, nationale og internationale dagsordener. Nu har vi brug for, at fokusset på klimaforandringerne også viser de sundhedsmæssige konsekvenser, klimaforandringerne medfører, og det kan de sundhedsprofessionelle i høj grad bidrage til.

SKIFT ADFÆRD

Ligeledes har vi brug for at ændre folks praksis, og til det er vi nødt til at styrke samspillet mellem klima, vores fysiske rammer og lovgivning. Sundhedsvæsenet, herunder de sundhedsprofessionelle, har stor erfaring med planlægning af kampagner, undervisning og fysiske rammer, der understøtter sundhed, og som netop sigter mod at ændre folks adfærd.

Skal man lykkes med at ændre folks adfærd, vil undervisningsinitiativer ofte skulle bakkes op af nye incitamentsstrukturer – det kunne eksempelvis være en CO2-afgift på usunde og klimabelastende fødevarer.

Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle videregiver disse erfaringer, så klima og sundhed kan tænkes med i konkrete indsatser – for eksempel med hensyn til omlægning til klimavenlig kost og fremme af aktiv bevægelse.

Fremtiden vil vise, om sundhedsprofessionelle har modet, lysten og kompetencerne til at tage denne udfordring op. Både den ambitiøse lovgivning og det politiske og det folkelige engagement har brug for det.

PS: Ovenstående kronik har været bragt i dagbladet INFORMATION og bringes her med tilladelse fra professor Bjarne Bruun Jensen.

Bjarne Bruun Jensen holder foredrag om, hvordan man skaber sundhedsfremme i lokalsamfundet – ikke mindst på fx Bornholm. Det sker på Gudhjem Museum onsdag 9. marts 19:00-21:00, hvor der er GRATIS ADGANG for alle. Læs om foredraget på Bloggen fra 7. marts.

Læs Bloggen:
DET BJARNE IKKE VED OM SUNDHED ER IKKE VÆRD AT VIDE
5. september 2021