KLIPPE-STOP I GUDHJEM
KATRINE COLLIN, der åbnede frisørsalonen Ø-KLIP på adressen Brøddegade 25A 16. februar 2019 er gået på barsel … tilsyneladende på ubestemt tid. På et skilt i vinduet meddeles blot, at der er barsels-lukket. Desuden henvises til et telefonnummer, hvor man kan få nærmere oplysninger. Men det er ikke tilfældet. Her fortæller en telefonsvarer blot, at der ikke er flere tider inden barslen, og at der senere vil komme opdateringer på nummeret om, hvornår salonen åbner igen.
Bloggen har sendt Katrine nogle sms’er, for at få nærmere oplysninger om fremtiden for salonen, der blandt andet skal finde nye lokaler, da Henriette Willaredt, som hun deler lokalet med, til påske flytter længere ned ad gaden til nummer 26.
Katrine Collin sms’er tilbage med dette kryptiske svar: ”Der er styr på det hele, og tiden i øjeblikket er med min familie. Håber på din forståelse. Med venlig hilsen Katrine Collin v Ø klip”.
På en sidste sms spørger Bloggen ind til, om hendes sms skal forstås på den måde, at hun ikke vil fortsætte med at have frisørsalon i Gudhjem, svarer Katrine med et klart: NEJ.
Så indtil ukendt videre ingen hår-klip i Gudhjem.