KØBMAND HANSENS HUSTRU DØD

Ruth og Karsten Hansen flyttede i efteråret 2015 fra Rønne til Gudhjem til stuelejligheden i bygningen ved siden af biografen og over for Spar-butikken. Sidste år flyttede de tilbage til Rønne, og deres søn Henrik flyttede ind. Foto©JørgenKoefoed.

I foråret 2018 blev Ruth sammen med sin mand udnævnt til æresmedlemmer af Østerlars-Gudhjem Pensionistforening. Foto©JørgenKoefoed.

RUTH EDEL HANSEN der sammen med sin mand Karsten Kofoed Hansen gennem en menneskealder drev købmandsforretningen – og biografen – i Gudhjem, døde i dag på Bornholms Hospital. Hun blev 82 år.

Ruth brækkede benet i onsdags og kom på hospitalet. Her pådrog hun sig en lungebetændelse. Den døde hun af.

Begravelsen finder sted tirsdag 5. februar kl. 11:00  fra Gudhjem Kirke. Da kirkens faste præst – Meghan Welsch Jakobsen – er sygemeldt, bliver det Peter Hauge Madsen fra Sct. Nikolaj Kirke i Rønne, der vil forestå gudstjenesten.

Ruth bliver lagt til hvile i familiegravstedet på den ’nye’ kirkegård i Gudhjem.

Der er gravøl på Restaurant 3760 efterfølgende, hvor alle er velkommen.

SIDSTE:
Forretningsmanden Asger Aamund meddelte onsdag 30/1, at hans søster forfatteren Jane Aamund døde tirsdag 29. januar kl. 22:50 på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande. Hun blev 82 år.