KRISTELIGT DAGBLADS CHEFREDAKTØR TALER I SCALA GUDHJEM OM DEN TRÆNGTE KRISTENDOM UNDER TITLEN: GUD BEVARE DANMARK 2.0

Erik Bjergager er 62 år og chefredaktør for Danmarks mest succesfulde avis – Kristeligt Dagblad. Foto©JørgenKoefoed.

NU KAN DU MØDE ERIK BJERAGER. Han er journalist og ansvarshavende chefredaktør for Kristeligt Dagblad og taler 28. oktober kl. 19:30 i Scala Gudhjem i forbindelse med sin debatbog GUD BEVARE DANMARK:

”Det er et af paradokserne i begyndelsen af det 21. århundrede, at stærke kræfter prøver at trænge kristendommen ud af det offentlige rum, samtidig med at vi oplever en religiøs interesse som aldrig før. Globalt, i samfundet og i det private liv er religion blevet uomgængelig, selv om Gud for få generationer siden blev erklæret stendød.”

Erik Bjerager gør i GUD BEVARE DANMARK op med det sekulariserede samfund, der ikke vil anerkende kristendommens frugtbare indflydelse på kulturen, men derimod af al magt prøver at uddrive religion og henvise den til privatsfæren. Bogen redegør for kristendommens rolle som værdileverandør til dansk kultur, for dens historiske betydning for den moderne velfærdsstat og for vigtigheden af, at de kristne værdier får plads i samfundslivet.

Bogen slår til lyd for en nuanceret forståelse af religionens betydning. Det er dens påstand, at den sekularisering af de europæiske samfund, der engang gav mening, fordi den begrænsede en alt for magtfuld kirkes råderum, i dag er gået amok. Sekulariseringen er i færd med at tage form af en egentlig ideologi og blive til sekularisme, der i yderste konsekvens er farlig og ødelæggende for vort samfund.

Fakta
GUD BEVARE DANMARK 2.0

Foredrag ved chefredaktør Erik Bjerager
Torsdag 28. oktober kl 19:30
Scala Gudhjem
Entré: 50 kroner
Arrangør: Gudhjem og Østerlars Menighedsråd.

OM ERIK BJERAGER

Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1983.Tog en mastergrad ved School of Communication ved The American University i Washington D.C. 1983-1984. Reporter på Radioavisen 1985-1986 og 1986-1988 erhvervsreporter på Børsens Nyhedsmagasin samt Paris-korrespondent for Dagbladet Børsen 1989-1990. Endvidere special correspondent ved Wall Street Journal/Europe 1985-1988. Vendte tilbage til Børsens Nyhedsmagasin i 1991-1994 som udlandsredaktør. I 1994 blev han chefredaktør for Kristeligt Dagblad. Siden 1995 har han tillige været avisens administrerende direktør.

I Erik Bjerager har i over 25 år bestridt jobbet som chefredaktør. I den periode er avisens oplag mere end fordoblet til næsten 30.000 daglige aviser, og har udviklet sig fra at være lukningstruet til i dag at være en veldrevet forretning med overskud og godt 100.000 daglige læsere. På nettet når avisen endnu flere mennesker med en række digitale tilbud. Antallet af ansatte på Kristeligt Dagblad er i samme periode gået fra 45 til 120. Avisen har også oprettet et bogforlag.