KUNST PÅ HERRETOILETTER [18]: EROTISKE KLUDDERMØDRE
I GAMLE DAGE blev der af og til leget KLUDDERMOR i skolegårdene. Det gik ud på, at tre eller flere personer tog hinanden hænderne og viklede sig ind i hinanden til en slags gordisk knude. Så kaldte man på ‘Kluddermor’, der så skulle finde ud af at løse knuden op uden at de involverede slap hinanden.
Ovenstående ‘Ménage à Trois’ pynter på herretoilettet på det gode, gamle madsted og vinstue SANS SOUCI på Madvigs Allé. Først tror man bare, at det er en Tete-a-Tete, men når man har tisset færdig, finder man ud af, at en tredje person også er involveret i den voldsomt erotiske seance.
Så kan det vist ikke blive frækkere på det konservative Frederiksberg.