KUNSTEN INSPIRERER I GUDHJEM

Det store Macholm maleri tager i mod gæsterne på Gudhjem Museum. Foto©JørgenKoefoed.

SIDSTE ÅR MODTOG Gudhjem Museum en meget stor gave. Et maleri på ikke mindre end 170 cm i højden og 260 cm i bredden. Det er malet af Niels Macholm [1915-1997] og det var datteren Rikke, der tilbød det til museet, som modtog det med kyshånd.

Billedet kunne kaldes ’Sommer i Gudhjem’ og viser byen set fra toppen af Bokul. Det har fået plads i museets billetsalg, hvor der også er blev gjort plads til en lille tegnepult, hvor børn kan benytte de fremlagte tegneredskaber. Ikke så mærkeligt er et par børn blevet inspireret af Macholms billede og har udført nedenstående tegninger.

Ida Ann har tegnet sin egen version af Macholms sommergæster på Bokul. Foto©JørgenKoefoed.

TIL BILLETØR YRSA
Jonathan gæstede Gudhjem Museum i efteråret og var tilsyneladende begejstret. Også han lod sig inspirere af Macholms Gudhjem-maleri og gjorde en tegning der af, som han så sødt skænkede til billetøren Yrsa Trangbæk, som han åbenbart synes så lid ensom ud.

Jonathan var blevet forelsket i den piberygende mand på Bokul. Mesterværket donerede han til museets billetør. Foto©JørgenKoefoed.

En gave fra en meget betænksom museumsgæst. Foto©JørgenKoefoed.