KUNSTEN PÅ MUREN

BORNHOLMS TIDENDE havde forleden en lille artikel om, at den litauiske kunstner Ina Drungilaites nu åbnede ’Gallery Id Osbern’ i den tidligere skønhedsklinik ’Diamond Beauty Salon’ i Nørregade 3 i Nexø.

Men faktisk har Ina allerede i et par år udstillet et større mur-maleri i Gudhjem. Det er spækket med bornholmske motiver og er malet på væggen til garagen, der ligger ved stien ‘Lergaards Gænge’, der går lige vest for Pension Klippen og forbinder Åsen med Grevens Dal. Foto©JørgenKoefoed.