KUNSTIG INTELLIGENS REDDEDE 83-ÅRIG PENSIONIST FRA FATTIGGÅRDEN
TANGOMANDEN fik for nogen tid siden en opringning fra sin yngste datters kæreste. Han fortalte ham, at han skulle giftes med hans datter, og at brylluppet ville beløbe sig til rundt regnet 40.000 kroner. Et beløb, som svigersønnen mente svigerfar skulle betale. Den gode Tangomand, som kun er velbevandret i tango, vidste ikke noget om denne skik, så han udbad jeg betænkningstid.
Efterfølgende ringede han til sin gode ven – en dansktalende polak. Han inviterede Tangomanden over til en kop kaffe, så de sammen kunne frekventere BING – Microsofts kunstige intelligens.
Efter kaffen åbnede vennen sin computer og aktiverede BING, som blev stillet dette spørgsmål:
”Hvem skal betale et bryllup i Danmark? Min datter skal giftes!”
BING tænkte sig om i ét sekund og spyttede dette svar ud:
”Traditionelt set betaler brudens forældre for brylluppet i Danmark. Men i dag betaler mange par deres eget bryllup. Håber det hjælper :-)”
Tangomanden var glad for svaret, da han ikke havde lyst til at donere de 40.000 kroner, som den kommende håbefulde svigersøn havde regnet sig frem sådan et bryllup i deres egen lille lejlighed ville koste.
Historien fortælle ikke noget om, hvad svigersønnen sagde til BINGs oplysninger, men det forlyder, at svigerfar sagde pænt nej, tak. Han ville nemlig ikke tilbringe den sidste tid af sit liv på Fattiggården!