LIGE OM LIDT AFVIKLES FOR ANDEN GANG GUDHJEM-MESTERSKABET I PETANQUE

Det kræver is i maven, godt boldøje, rolig hånd og det rigtige åndedrag, hvis du vil gøre dig håb om at vinde mesterskabet. Alt det havde Bent Jensen fra Viggo Rønnesvej i Gudhjem, som vandt sidste år. Foto©JørgenKoefoed.

HVIS DU ER TIL KUGLER, har du muligheden for at deltage i Gudhjem-mesterskabet i Petanque. Det afvikles på banerne ved havnen i Gudhjem lørdag 26. september. Det er Lasse Falkenberg, der både deltager i kampen om førstepladsen og er afviklingschef. Det er også hos ham, du skal tilmelde dig konkurrencen. Det kan gøres på 5328 2791 og senest 22. september. MEN. Der er kun plads til ti deltagere og de SKAL have bopæl i Gudhjem.

Der er mødetid 9:30 med spilstart 10:00. Spillet deles op i to puljer. Først hvor der spilles alle mod alle. Dernæst går de to bedste i hver pulje videre til semifinalerne – med en nervepirrende finale.

Hovedgavesponsor er igen i år Thomas fra Provianten, så ud over æren, er der flotte præmier at gå efter. Og som noget særligt i år, er der en ganske usædvanlig extra 1. præmie, som kommer oveni. Hvad den består af, afsløres først ved præmieoverrækkelsen, som vil finde sted omkring 16:00 på turneringsdagen.

SIDSTE: Afviklingslederen har netop meddelt Bloggen, at deltagerlisten er overtegnet, og at der ikke er plads til flere spillere. Men man er velkommen til at komme og kigge på.