LINSE: DEN FEDESTE OPLEVELSE I MIT MORMOR-LIV

Desværre nåede Din Blogger ikke morgensangen på havnen i Gudhjem i torsdags, men fik alligevel en efter-snak med den spektakulære Linse Kessler. Foto©JørgenKoefoed.

ENHVER HAR LOV til at synge med, når Gudhjem Havnekor synger Ertholm ud af havnen kurs Christiansø. Normalt er det bysbørn og ukendte turister, der deltager, men i torsdags dukkede der et par kändisser op. 53-årige Linse Kessler og hendes veninde fra Vamdrup, Didde, sang med som et led i den udsendelsesrække som Metronome er ved at optage for TV3.

Linse fortæller om sin tur til Gudhjem på tandem sammen med veninden Didde. Kæden knak, da de to damer forsøgte at forcere en af Bornholms store bakker. Så det blev alligevel med autocamperen ned til havnen i Gudhjem. Foto©JørgenKoefoed.

Efter sangen blev Linse interviewet foran rullende kamera af Metronomes journalist. På spørgsmålet om, hvad hun synes om at stå og synge en færge ud af havnen, svarede Linse nogenlunde sådan her:

“Det er mærkeligt, at så mange gider stå og synge hver morgen klokken ti minutter i ti. Men det er også fantastisk og fedt, at de gør det. Didde og jeg sang med koret, som gav den herre-gas. Jeg sang ikke så meget til. Jeg synes det var lidt flovt, at stå og synge blandt nogen, man ikke kendte. “

“Først synes jeg ikke, at Didde og jeg passede ind, men så følte jeg alligevel lidt senere, at det gjorde vi måske alligevel. Alle var meget søde, og der var ikke noget med noget. Didde blev meget rørt under sangen ‘Hvem kan sejle foruden sejl’. Nu kendte jeg den, men havde jeg ikke hørt den før, var jeg helt sikkert også blevet berørt. Men da vi sang den sidste, hvor vi ønsker Ertholms pasagerer god tur til Christianø, blev jeg ligegodt også meget rørt. Folk var glade. De klappede og vinkede. Det var en stor oplevelse. Den fedeste oplevelse i mit mormor-liv.”

Didder Skjelmose er Linses gode veninde. Sammen gør de Danmark usikker de næste par måneder. Thomas Møller, der er producer på Metronome, som laver Linse-Didder-serien for TV3 fortalte, at seriens seks udsendelser formentlig vil bliver sendte i november-december.  Han kunne også fortælle, at de havde oplevet på meget på Bornholm, at de sagtens kunne lave to udsendelser, hvis kunden ønskede det. Foto©JørgenKoefoed.

Herefter tog Linse og Didde og Metronomes mandskab videre rundt på øen. Optagelserne på Bornholm som har taget to dage, bliver første udsendelse i en ny serie på TV3, hvor Linse og Didde tager rundt i Danmark og snakker med folk. Næste stop bliver Sønderjylland. Serien har endnu ikke fået et navn.

Serien ‘Familien på Bryggen’ med Linse og hendes familie, der har kørt på TV3 siden 14. september 2001 fortsætter, og har som sådan ikke noget med denne nye serie at gøre.

DET MAN TALER OM

MENS LINSE stod og sang sammen med Gudhjem Havnekor lidt i ti i torsdags, udkom B.T. med historien om, at familien Kessler er blevet delt i to. Inden i avisen havde Kessler-krisen fået et helt opslag med klummetitlen ‘Underholdning’.

Her er miseren beskrevet i detaljer. Kort fortalt drejer det sig om, at Linse og hendes bror Mikkel Kessler åbenbart ikke taler sammen længere.

I 2016 dør deres mor, Mopper. Sammen år fortæller Linses datter, Stephanie, at Mikkel skal følge hende op ad kirkegulvet, når hun skal giftes med kæresten Cengiz. Da Stephanie bliver gift i april i år på Kokkedal Slot bliver hun ikke ført op af sin onkel … for han er slet ikke med til brylluppet!

Desuden kan B.T. berette, at familien også har en ‘Instagram-konflikt’. Den skulle bestå i, at Mikkel og hans hustru Lea kun følger hinanden og at Linse, datteren Geggo og hendes mand også kun har kontakt med hinanden – og ikke også med Mikkel og konen.

Bloggen ville selvfølge have spurgt ind til ‘konflikten’, men Linse var taget videre, da B.T. landede hos Din Blogger.