MANGEMILLIONÆR KØBER ENDNU EN EJENDOM I GUDHJEM

Hovedhuset i Brøddegade har nummer 30. Foto©JørgenKoefoed.

Butikken har adressen Brøddegade 28. Foto©JørgenKoefoed.

DET ER milliard-temmelignæren Martin Thorborg, der netop har købt Brøddegade 28 af PSJ Gudhjem ApS. Men faktisk er det Brøddegade 30 Thorborg har købt, da der ifølge tingbogen ikke findes nogen ejendom med nummer 28. Ejendommen har været til salg et stykke tid til en pris af 3.375.000 danske kroner. Den endelig salgspris kendes ikke.

For den klatskilling får hr. Thorborg rådighed over et hovedhus med 376 m2 etageareal fordelt på to boliger. En helårsbolig og en sommerbolig. Dertil et separat hus udlagt til butik med nummeret 28, som i øjeblikket er udlejet til pop-up-butikken Second Female. Thorborg agter at lave helårsforretning i butikslokalet. Helårsboligen er pt udlejet til gudhjem-boen Sumi Skovgaard. Han overtager hele molevitten fra det nye år.

Sidste år søgte Thorborgs bedre halvdel via Facebook rengøringshjælp til ‘et feriehus nær havnen’. Det drejer sig om det røde hus i nummer 7 i Bryggerstræde, som han først købte halvdelen af og i august 2017 overtog 100% for 1.100.000 kroner.

Således er den rige mand åbenbart ved at købe sig godt og grundigt ind i Danmarks skønneste fiskerleje.

Bryggerstræde 7 på 125 m2 i Gudhjem Downtown ejes også af Martin Thorborg. Foto©JørgenKoefoed.

OM MARTIN THORBORG

50-årige Martin Thorborg blev kendt i 1995 som medejer af Jubii –  Danmarks første søgemaskine. Den blev i 2000 opkøbt af ‘Lycos Europe’.

Senere startede han SPAMFIGHTER med tre andre. Det begyndte i Danmark, men bredte sig til andre lande. Thorborg flyttede i denne forbindelse til Florida i USA, hvor han opholdt sig i 4 år .

Han oprettede regnskabsprogrammet DINERO, som han i 2016 solgte til den norske virksomhed Visma for et ukendt millionbeløb. I marts 2017 blev han virksomhed AGERAS solgt til investeringsselskabet ’Investcorp’ fra Bahrain.

Martin Thorborg er privat kæreste med Jannie Buch og har 2 børn fra tidligere ægteskab.