MARIANNE RINGS FARVEL TIL SØNDERJYLLAND

Marianne Rings farvel til kirken i Sønderjylland ryddede forsiden på UGEBLADET TINGLEV.

SÅ ER DET I DAG, at Gudhjems tidligere præst ­– Marianne Ring – har sin sidste arbejdsdag ved Tinglev Kirke. Herefter pakker hun sine sydfrugter og rejser til sydhavsøen Langeland – nærmere betegnet Longelse midt på den lange ø.

Hendes farvel blev oplevet lige så smertefuldt af sognebørnene i Tinglev, som det gjorde, da Marianne drog fra Bornholm. Derfor skrev hun nedenstående forklaring på sit farvel:

Kære Tinglev-boere.

Hvad skal jeg sige?

Det gik ikke. Jeg kunne ikke falde til.

Jeg har været her i små 1.5 år, og føler mig stadig fremmed. Det er ærgerligt, for mange har været så søde; I bød mig velkommen med fest og blomsterbuketter sendt til døren, flaget var hejst, da jeg kom, og I havde straks bud efter mig. I kirken og på kirkegården har jeg hele tiden vidst, hvad jeg skulle, og hvorfor jeg var her. Det er jo meget meningsfyldt at være præst – men når jeg gik hjem, følte jeg mig fortabt igen.

Jeg kan ikke falde til. Heller ikke selvom jeg deler hverdag med min kære.

Alting er så stort her. Jeres historie er så lang og voldsom. Jeres sprog er svært at komme ind i, også selv om I har hjulpet mig. Jeres natur er endeløs, kilometer efter kilometer, og man føler sig så lille under den store himmel. Jeg tynges af al den storhed og alvor.

Jeg savner havet. Jeg savner den fred, der er ved en strand, den grænse vandet er. Jeg savner den leg, der er ved havet, den glæde vandet er. At bade  fra april til oktober.

Og min familie. Min sjællandske familie, børnene og vennerne. De har ikke været her så ofte, for det er langt væk fra dem. For langt. Jeg savner dem.

Derfor flytter jeg nu herfra igen. Jeg flytter til Langeland, hvor jeg skal være præst i Longelse, Skrøbelev og Fuglsbølle. Fra 1. oktober. Det er et lille sogn på en smal ø en times tid tættere på resten af min familie.

Her til Jer i Tinglev kommer der en fast vikar, og passer konfirmanderne frem til Nytår, og sognet med. Derefter forventes menighedsrådet at have fundet en ny præst til Tinglev.

Tak for jeres tillid. Tak for sjove aftener med konfirmand-forældre, og hyggelige samtaler med dåbsfamilier i jeres hjem. Tak for fortrolige samtaler ved sorg, sygdom og død,  for romantiske fortællinger ved bryllupper. Tak for ivrighed og smil til mine konfirmander, tak for alvor og samarbejde i menighedsrådet, og tak til vore tysk-sindede venner i Gemeinde. Tak til Grønningen, både beboere og personale og frivillige, I har været en glæde at komme hos. Tak til Hjernecentret, som bød mig ind, og for skoleleder Pia, som tidligt var en god sparringspartner for konfirmandundervisning, skoleklasse-besøg og juleafslutninger. Tak til kære Doris-organist og sangere og kirkebetjening,  for al den dejlige musik og de smukke blomsterpyntninger, tak til Sognekoret, og Brandmandsorkestret for jeres bidrag.

Til sidst tak til kirkegængerne. Det er jer, som bærer kirken, det er jer, som holder troen levende, sådan at man som præst får lyst til at tale så klart og godt som muligt. Forkynde Ordet om Guds kærlighed så klart og godt som muligt.

Alt godt til jer.

De bedste hilsner
Marianne Ring, sognepræst.

Bloggens billedarkiv rummer adskillige fotos af Marianne Ring i morsomme eller usædvanlige situationer, som måske ikke er så normale for præster i almindelighed. Her fotograferer hun opbuddet af kirkegængere før gudstjenesten i Gudhjem Kirke 13. marts 2016. Foto©JørgenKoefoed.

HÅBET OM RO

Marianne Ring håber nu at kunne falde til ro. Som hun skriver til Bloggen: ’Jeg håber også, at jeg falder til på Langeland. Det har været så svært at forlade jer og Bornholm. Nu gider jeg godt at have 5 -10 år i ro’.

Problemet for Marianne er, at hun er så elskeligt et menneske, så god en præst ­– det hele tilsat en god portion ’bohême’, at det gør rigtig ondt for de ’efterladte’ menigheder. Bloggen håber, at langlænderne får samme glæde af Marianne, som vi havde i Gudhjem – blot adskillige år mere.