SKUESPILLEREN og journalisten Helene Høm vandt prisen for bedste sang i anledning af 75-året for Bornholms befrielse 5. april 2021. Den blev sat i musik af Jakob Lorentzen, som ud over at være organist ved Holmens Kirke i København også har rødder til Bornholm. Hans mor var den nylig afdøde præst med den røde alpehue Inge Lorentzen og han har ikke mindre end tre søskende på øen: Ejendomsmægler og musikeren Steffen Lorentzen, energikonsulenten og musikeren Johan Lorentzen og terapeuten og musikeren Ageha Lorentzen plus musiklærer Signe Lorentzen, som bor i Hellerup.

Mærkelig nok blev sangen ikke sunget i forbindelse med DRs tv-udsendelse på 75-års-dagen, selv om den anerkendte, kongelige organist roste texten i høje toner med ordene ”Fantastisk flot … utrolig vellykket og meget poetisk … en stor hyldest til Bornholm”.

SAGA Vokalensemble, som var dem, der i samarbejde med Bornholms Tidende udskrev konkurrencen, har indsunget den til akkompagnement af komponisten. Den kan blandt kan høres på Saga Vokalensembles facebook-side eller på sagavokal.dk. Desuden agter koret sig til Bornholm for at give en række koncerter incl. vindersangen, som kan læses herunder.

MIDT I EN VERDEN

Midt i en verden, men ude af sind

blandt menneskers færden i krigenes vind.

Der stiger en perle fra Østersøens bund

der falder en tåre, der lukkes en mund.

– og hvert et håb forliser.

 

2.

Midt i en stue, der faldt som ruin

på dagen for frihed, der aldrig blev din

og alt blev dig taget, din modstand blev ny,

mens Dannebrog vajed’ på land og i by.

– og hvert et råb fortabes.

 

3.

Et år midt i krigen, alene til havs

mens Danmark var frigjort, men fortsat var tavs

da drev du i strømme i magternes spil

en klippe af modstand, en drøm om man vil.

– og hver en kyst forsvinder.

 

4.

Midt i et stridsmål, hvor ingen har ret

og tilfældet råder på spillernes bræt.

Og ingen er dansker, og ingen er tysk,

og ingen er russer, og ingen ser lys.

– og hvert et navn forsvinder.

 

5.

Blandt snerler og stier, ved mole, på mark

er ånden et opråb, et livsdygtigt spark.

Der lever en tanke, så stolt og så fri

selv uden et hjemland, at spejle sig i.

– og hver en sjæl sig strider.

 

6.

Midt i en frihed, da dagen så gry er,

hvor solen gik ned over ufrie byer.

Der findes en galskab, der straks bryder frem

fra mindernes kæde, når krigen tager hjem.

– og hver en favn dig rummer.

 

7.

For hjerternes renhed er større end magt,

og øens betydning er mere end sagt.

Der lever en glæde, som vildt spirer frem

fra klippernes sprækker, i det, der er hjem.

– og hver en tåre falder.

 

8.

I ell’ve måner og tusinde år,

det skete i havet, det skete i går,

men klippen, den står her, og sjælen endnu

for ’jemlandet’s skønhed kan ej slås itu.

– men mindet ej forliser.