MØRKE OVER GUDHJEM

Takket været julebelysningen er der ikke total mørke alle steder i Gudhjem.  Her Åbogade klokken 23:31. Foto©JørgenKoefoed.

DET MESTE AF GUDHJEM har siden solen gik ned klokken 15:37 været uden gadebelysning. Bloggen har ringet til Østkrafts vagttelefon om problemet. Her kendte man ikke til sagen og henviste i øvrigt til Knudsker EL, som nu er ansvarlig for al gadelys på Bornholm. Vagten ved Knudsker EL havde ikke hørt om problemet, da ingen havde henvendt sig før Bloggen ringede klokken 23:14. Telefonpasseren ville gå videre med sagen til rette vedkommende.

Regn med, at der ikke kommer lys denne nat, så medbring en opladet mobiltelefon med indbygget lygte, så du kan finde hjem uden at falde i havnebassinet.