MOGENS LEHN ER DØD

Mogens Lehn flyttede i 2014 fra Gudhjem Downtown til Gudhjem Uptown – nu med eventyrhave, skulpturer og vandbassin midt på Malkestien. Foto©JørgenKoefoed.

DER ER IKKE den kändis som Mogens Lehn snart ikke har været i forbindelse med. Han har været kok for Simon Spies i hans villa på Mallorca, han har spist frokost med Ingrid Bergman, han har ligget i Bodil Udsens seng … og … og … og været med til at starte den berømte Holbæk Kunstskole sammen med Ulrikka Marsén. Men Mogens Lehn har også produceret kunst i lange baner og på alle planer. Han er autodidakt, debuterede på Kunstnernes Forårsudstilling på Charlottenborg og har solgt skulpturer til blandt andet Carlsbergfonden.

Mogens blev føde 14. juni 1937 og døde tirsdag 22. oktober 2024 på Bornholms Hospital. Han blev således  87 år – mæt af dage.

Din Blogger mødte ham nøjagtig 1 måned før han døde. Søndag 22. september stod jeg og ventede på bussen ved Gudhjem Øvre, som i løbet af natten var blevet hærget voldsomt af ukendte gerningsmænd. De fleste af glasruderne var smadret. Mogens kom gående fra sin bolig på Malkestien. Vi kiggede på ødelæggelserne sammen, og tog os til hovedet over vandalernes hærgen. Jeg steg på bussen til Rønne. Jeg skulle via København, Bologna og Pescara videre til Civita d’Antino i Syditalien. Jeg var på sporet af Kristian Zahrtmann. Mogens skulle handle ind i Spar.

Mogens Lehn bisættes i stilhed fra Gudhjem Kirke i morgen – lørdag 26. oktober kl. 13:00.

Har du lyst til at se den udsendelse, som jeg lavede sammen med Mogens Lehn på ØENS TV i december 2015, går du blot ind på YOUTUBE og søger på udsendelsen. Den varer en halv time.