MR. HALLOWEEN HIMSELF TAGER I MOD

HELE GUDHJEM er i kartoffelferien omdannet til et dødens rige. Spøgelserne florerer overalt og dag for dag opstår uhyggelige hoveder udskåret af uskyldige og fredelige græskar. Kort sagt: Gys oppe og nede. Og ham på billedet – der er set på hjørnet af Toftevej og Gudhjemvej – må da være selveste mr. Halloween. Han sidder og tager i mod de mange gæster, der i denne uge valfarter til Gudhjem – ikke mindst på grund af den fabelagtige labyrint formet af kæmpestore, bløde halmballer. Foto©JørgenKoefoed.