NY FILM FOR BØRN I SCALA GUDHJEM: AFSKYELIGE SNEMÆND OG SØDE MENNESKER + GRATIS HALLOWEEN-GYS

Den afskyelige snemand MIGO vil bevise at mennesket eksisterer. Det lykkes ham til sidst. Foto©WarnerBrosPictures.

YETI’en MIGO ER omdrejningspunktet i animationsfilmen SMALLFOOT. Filmen skildrer en landsby af afskyelige snemænd højt oppe i bjergene. Da Migo en dag finder et såkaldt ’menneske’, som ellers var en myte blandt Yeti’erne, sætter han sig for at bevise dets eksistens for byens beboere, men de har svært ved at tro ham.

Hans rejse efter mennesket, bliver ikke blot et eventyr for at bevise, at han har ret, men også en personlig udviklingsrejse, hvor han må lære at tro på sig selv, og det han står for.

SMALLFOOT
vises i Scala Gudhjem
fra mandag 15. til og med fredag 19. oktober
Hver dag klokken 16:15
Biografcafeen åbner 15:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 96 minutter
Censur: Tilladt for alle.

Anmelderne var rimelig tilfredse:

Søren Vinterberg, Politiken:Børnefilmen er langt hen ad vejen voksnes dagdrømme om en bedre verden.
3 hjerter ud af 6.

Frederik Asschessenfeldt, Jyllands-Posten: …rammer en velsmurt balance i sin i øvrigt ikke overvældende originale historie.
4 stjerner ud af 6.

Daniel Emami Riis, Filmmagasinet Ekko: … Det er ikke en ny Frost, men amerikansk animationsfilm formår med humor at formidle svære etiske problemstillinger i børnehøjde.
4 stjerner ud af 6.

Film-Fakta

SMALLFOOT
Instruktion: Karey Kirkpatrick og Jason Reisig
Medvirkende danske stemmer: Kenneth M. Christensen, Silas Holst, Karui, Liam O’Connor, Camilla Lau, Alexandre Willaume, Ole Boisen, Laus Høybye med flere
Produktion: John Requa, Glenn Ficarra og Bonne Radford
Manuskript: Karey Kirkpatrick, Clare Sera, John Requa og Glenn Ficarra
Forlæg: Sergio Pablos
Klip: Peter Ettinger
Scenografi: Ronald A. Kurniawan
Musik: Heitor Pereira
Land: USA
Sprog: Dansk
Produktionsår: 2018
Biodistributør: Warner Bros. Pictures

GRATIS HALLOWEEN-FILM
torsdag 18. oktober kl. 22:00

Scala Gudhjem inviterer dig gratis i biografen til en uhyggelig familiefilm, hvis titel først afsløres, når lyset dæmpes og tæppet går fra.