NY FILM I SCALA GUDHJEM: VON TRIERS PSYKOPATISKE INTERLEKTUALISEREDE BLODBAD + HANS 3 MINUTTERS LIGE SÅ BLODIGE KORTFILM

Jack [Matt Dillon] lider i begyndelsen af sin mord-karrieren af tvangstanker, rengøringsvanvid og et omfattende kontrolbehov, mens han først træder i karakter som seriemorder – med aliasset Mr. Sophistication – da han slipper kontrollen, og lader tilfældighederne råde. Foto©Christian Geisnæs/NordiskFilm.

THE HOUSE THAT JACK BUILT foregår i 70’ernes USA. Filmen følger den super intelligente Jack [Matt Dillon] gennem tolv år – hvor publikum introduceres for de mord, som viser Jacks udvikling som seriemorder. De blodige mord introduceres gennem Jack, hvor han fastholder, at hvert af sine mord er et kunstværk. Selvom politiet er ved at indkredse ham, løber han stadig større og større risici i jagten på skabelsen af det ultimative kunstværk.

Undervejs hører vi Jacks tankestrømme og beskrivelser af sin personlige tilstand gennem en samtale med den ukendte og mystiske Verge [Bruno Ganz]. En surrealistisk kombination af nærmest barnlig selvmedlidenhed og psykopatiske forklaringer, blandet med filosofiske – men også humoristiske – betragtninger og handlinger. Kort sagt: En ægte Lars-von-Trier-film, som måske dybt nede handler om hans egen udvikling som kunstner og som menneske!

THE HOUSE THAT JACK BUILT
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 20. til og med lørdag 22. december
Hverdage
klokken 19:30 [så kan du også nå kalenderåbningen i Gudhjem 19:00]
Weekend [lør-søndage] klokken 16:15, hvor der er GRATIS KAFFE.
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingens start
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 155 minutter
Censur: 15+ år.

Anmelderne var overvejende positive:

Claus Christensen, Filmmagasinet Ekko: … Filmen viser først og fremmest, hvordan Trier legende let er i stand til at balancere mellem det højeste og det laveste, filosofiske tanker og kulørt underholdning, sjælen og kroppen.
5 stjerner ud af 6

Kim Skotte, Politiken: … står tilbage som en makaber vittighed delvis på Lars von Triers egen bekostning. Uden det ægte inferno, hans bedste film har budt på.
4 hjerter ud af 6

Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten: …når man først er … kommet sig over den absurde provokation og den groteske voldspatos, der ligger i at lave en film om en følelsesløs massemorder, som tillader sig at æstetisere og intellektualisere sine drab, så rummer Triers seneste vanvidsepos både stor skønhed, en palimpsest af undersøgelsesfelter og en forsonende, frostkold humor, der helt givet ikke er for enhver.
5 stjerner ud af 6

Henrik Queitsch, Ekstra Bladet: … Den selvbevidst (nærmest barnligt) stridslystne tone, der gennemsyrer filmen, er for det meste ganske underholdende, men forhindrer den også i at komme i nærheden af Triers sene mesterværker …
4 stjerner ud af 6

Uffe Stormgaard, netmediet Cinemazone: …er et sjældent grumt kunstværk. Fyldt med Lars von Trier mange tabu-provokationer og det evigt stillede spørgsmål, om kunstens (mis)brug af menneskeliv.
5 stjerner ud af 6

Jacob Ludvigsen, Netmediet Soundvenue: … Lars von Trier startede karrieren med en seriemorderhistorie, ’Forbrydelsens element’ i 1984, og det kan føles, som om han med sin nye film lægger sidste sten på det hus, han har bygget lige siden. Med ’The House That Jack Built’ er han dog i så god form, at man kun kan håbe på en tilbygning.
4 stjerner ud af 6.

Film Fakta
THE HOUSE THAT JACK BUILT
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende: Matt Dillon [Jack], Bruno Ganz, Uma Thurman, Siobhan Fallon Hogan, Sofie Gråbøl, Riley Keough, Jeremy Davies, Ed Speleers, David Bailie, Marijana Jankovic med flere
Produktion: Louise Vesth
Manuskript: Lars von Trier
Forlæg: Jenle Hallund
Fotografi: Manuel Alberto Claro
Klip: Jacob Secher Schulsinger og Molly Marlene Stensgaard
Scenografi: Simone Grau
Land: Danmark, Sverige, Frankrig og Tyskland
Sprog: Engelsk
Produktionsår: 2018
Biodistributør: Nordisk Film.

KORTFILM: LARS VON TRIER MYRDER EN FILM-ANMELDER

Lars von Trier [i midten] bliver mega-sur, da han bliver forstyrret af en filmanmelder [Jacques Frantz] under en filmforevisning. Foto©ZentropaProductions2.

FILMFESTIVALEN I CANNES kunne i 2007 fejre sit 60-års jubilæum. I den anledning inviterede festivalen 33 verdenskendte og anerkendte instruktører til hver at producere en kortfilm på 3 minutter inspireret af deres forhold til biografen. De 33 bidrag blev samlet til én jubilæumsfilm: ‘To Each His Own Cinema’.
OCCUPATIONS er Lars von Triers bidrag. En filmkritiker og forretningsmand kan ikke holde sin mund under en filmforevisning i Cannes. Det viser sig at få fatale konsekvenser for ham, da hans sidemand, spillet af Lars von Trier selv, meget gerne vil have lov at se filmen i fred.

OCCUPATIONS
Dansk titel: Beskæftigelser
Filmen vises før hovedfilmen
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende: Jacques Frantz og Lars von Trier med flere
Manuskript: Lars von Trier
Fotograf: Anthony Dod Mantle
Klip: Bodil Kjærhauge
Producent: Zentropa Productions 2
Spilletid: 3 minutter
Censur: 11+
Produktionsår: 2018.