NY FILM I SCALA GUDHJEM: 120 KUNSTNERE HAR MALET DENNE FILM
BØNDERNE: Hvis du oplevede den fantastiske ’Loving Vincent’ – den malede film om van Gogh – vil du hel sikkert elske denne film. Den er visuelt imponerende og er en dramatisk stærk biografoplevelse. Hvis film er kunst, så er ’Bønderne’ kunst-kunst.
Omdrejningspunktet for filmen er efter en roman af samme navn af den polske romanforfatteren Wladyslaw Stanislaw Reymont.
Fortællingen finder sted omkring århundredeskiftet i den lille landsby Lipce i Polen, hvor en ung kvinde fra almuestanden skaber stor furore. Jagna er nemlig fast besluttet på at forme sit eget liv og bryde med traditioner og værdibundne fællesskaber. Det kan ikke lade sig gøre. Det ender med, at hun bliver udskammet og værre endnu, udstødt.
Filmen er instrueret af Dorota Kobiela og Hugh Welchman, der skabte sensation i 2017 med verdens allerførste oliemalede film om van Goghs kunst.
‘Bøderne’ er på samme måde kamera-optaget som live-action og herefter oliemalet i omkring 130.000 billeder af over 120 kunstnere.
BØNDERNE
vises i Scala Gudhjem
torsdag 29. august til og med onsdag 4. september 2024
Hver aften: 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 100 kroner.
Spilletid: 114 minutter.
Censur: 15+.
92% af Google-brugerne kunne lide filmen. Lidt værre er det med anmelderne. Som det ofte er med specielle film, er de ofte ueninge.
David Madsen skriver i netmediet Soundvenue: ”Bønderne er et imponerende stykke animeret arbejde, og jeg kan ikke lide, at jeg ikke kan lide den”, og honorerer den med kun 2 stjerner ud af 6. Hvorimod Niels Harpøth er noget mere begejstret i Filmmagasinet Ekko: ”Ægteparret bag den første oliemalede spillefilm følger op med et endnu mere helstøbt og bjergtagende kærlighedsværk, der fortjener at blive set for æstetikken alene”, og giver 5 stjerner. Alt for damerne og Kristeligt Dagblad placerer sig midt i mellem med 4 stjerner.
Film Fakta
BØNDERNE
Instruktion: DK Welchman og Hugh Welchman.
Manuskript: Hugh Weklchman og DK Welchman.
Oplæg: Roman af Wladyslaw Stanislaw.
Medvirkende: Kamila Urzydowsky [Jagna], Robert Graczyk, Miu Roslaw Baka, Sonia Mietielica, Ewa Kasprzyk med flere.
Producere: Sean M. Bobbitt, Hugh Welchmanm, Agne Adomene med flere.
Musik: Lukasz Rostkowski.
Foto: Szymon Kuriata, Radek Ladczuk og Kamil Polak.
Klip: Beate Hincke, Patryxja PÅiróg, Miki Wecel og DK Welchman.
Casting: Ewa Brodzka.
Kostume-design: Katarzyna Lewińska.
Makeup og hår: Karolina Brol, Monika Jan-Lechtanska, Agnieszka Kukulka med flere.
Produktion: BreakThru Productions, Digitalkraft, Art Shot, Polski Instytut Sztuki Filmowej, Canal+ Polska, Narodowe Centrum Kultury og Mazowiecki Fundusz Filmowy.
Dansk distribution: Another World Entertainment.