NY FILM I SCALA GUDHJEM: ALDRIG HAR ANMELDERNE VÆRET MERE UENIGE

29-årige Frederikke Dahl Hansen spiller forfatteren Leonora Christina Skov i den danske film ‘Den der lever stille’. Foto©NodiskFilm.

 DEN DER LEVER STILLE:  Boganmelderne var på den anden ende, da de havde læst Leonora Christina Skovs nøgleroman ’Den, der liver stille’. Den udkom i 2018 og røg med det samme i toppen på bestsellerlisterne. Her befandt den sig i ikke mindre end 62 uger. Den solgte i over 175.000 eksemplarer og sikrede hende ’De Gyldne Laurbær’, der tildeles af de danske boghandlere.

Romanen handler om hende selv – og ikke mindst om forældrene, der mildest talt ikke var de sødeste. Det var først da hendes mor døde, hun turde gå til tasterne. Det forstår man, når man har læst bogen.

Boganmelderne var enige. Det kan man ikke sige om filmanmelderne, der dryssede fra 1 til 5 stjerner ud af 6 mulige. De var vildt uenige. En af de positive er Børsens Michael Solgaard: ”Den er fanme uhyggelig. Alle forældre og børn bør se filmen, så de kan se, hvordan de ikke skal gøre.”

På spørgsmålet fra kino.dk om, hvorfor Puk Grasten valgte at lave filmen, lægger hun ikke skjul på, at hun undervejs var endog meget bange for at træde forkert:

”Jeg har to sider af mig, bogen talte til. Allerførst mennesket. Hun havde sat ord på nogle tabuiserede emner, og man kunne bare mærke, at hendes rå følelse af, hvad der var sket, gjorde… Jeg ved ikke, hvad hun gør, men man har sat sit eget liv ind i hendes historie. Selvom jeg ikke kommer fra en dysfunktionel familie, så var det bare følelsen af at være anderledes. Jeg går anderledes, og jeg har svært ved at være i det danske samfund. Der er noget i det danske samfund, hvor det er svært at være anderledes.”

”Hun har dét at være lesbisk, jeg har det at gå anderledes, nogle andre har noget tredje. Vi har så meget bagage med os, vi ikke tør at tale om, men som gør, at vi undertrykker os selv i stedet for bare at udvikle os, og det er dén, jeg synes, der er så dejlig. Den giver ligesom den der trygge base til at tale om noget utrygt. Jeg syntes, det var så befriende at læse Leonoras bog. Det er jo en vild historie, altså indholdsmæssigt og måden den er fortalt på. En døende mor og kræft, det sælger ikke, men du kan fortælle det på en anden måde, så det bliver indlevende, så publikum kan se sig selv i det. Jeg fik heldigvis helt frie hænder .. både fra Leonora, men også fra dem, der skal give pengene.”

DEN DER LEVER STILLE
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 27. april til onsdag 3. maj.
Sidste fire dage med danske undertexter.
Hver dag kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 107 minutter.
Censur: 11+ år.

Anmelderne var mildest talt uenige:

Per Juul Carlsen, Kristeligt Dagblad: Der er en forskruet, forvredet og klaustrofobisk stemning fra første sekund af ’Den, der lever stille’. […] Det nytter ikke noget at sidde og putte sig i det hyggelige biografmørke. Puk Grasten kræver indlevelse. Hundrede procent nærvær. 5 stjerner ud af 6.

Michael Solgaard, Børsen: ‘Den, der lever stille’ er fanme uhyggelig. Alle forældre og børn bør se filmen, så de kan se, hvordan de ikke skal gøre.
4 stjerner ud af 6.

René Fredensborg, Ekstra Bladet: Kendt feminisme-forfatters blamegame-bestseller er blevet til en sært syret og dilettantisk b-film. For lidt og for meget og så frit fortolket, at den ender som en dårlig reklame for en ellers god roman. 2 stjerner ud af 6.

Bo Tao Michaëlis, Filmmagasinet Ekko: Der er løse ender og overflødighed, men også fascinerende enigmatiske scener, som gør filmen insisterende interessant. 4 stjerner ud af 6.

Christian Monggaard, Information: ’Den, der lever stille’ fortæller en stærk historie, men begraver den i abstrakte kunstgreb.
[Information uddeler ikke karakterer]

Katrine Sommer Boysen), Morgenavisen Jyllands-Posten: Frederikke Dahl Hansen gør, hvad hun kan, i hovedrollen i filmatiseringen af ’Den, der lever stille’, men hun får ikke megen hjælp af hverken instruktion eller manuskript. 2 stjerner ud af 6.

Nanna Frank Rasmussen, Politiken: Puk Grastens meget frie filmatisering af Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman er fyldt med tung symbolik og surreale indslag, der skygger for det bevægende forlægs grusomhed. 3 hjerter ud af 6.

Thea Torp, netmediet Soundvenue: Filmen viser overmodigt inspiration fra David Lynch og Lars von Trier, hvilket gør den sjov – men mest på en latterlig måde. Alle karaktererne er endimensionelle, selvom romanforlægget skildrer et komplekst psykologisk familiedrama.
1 stjerne ud af 6.

Film Fakta
DEN DER LEVER STILLE
Instruktion: Puk Grasten.
Medvirkende: Frederikke Dahl Hansen [Leonora], Sarah Boberg, Marina Bouras, Bodil Lassen, Siff Vintersol, Hans Henril Clemensen, Ejner Gensø, Marianne Høgsbro, Christopher Læssø, Jens Albinus, Fenja Halse Gramkow, Jesper Asholt, Roberta Hilarius Reichhardt, Genie Argirls, Mattias de la Torre, Gittev Hænning, Nanna Kaarsberg, Anders Skov Madsen, Mogens Rex med flere.
Manuskript: Puk Grasten
Foto: Mia Mai Dengsø Graabæk.
Klip: Gregers Dohn.
Musik: Lasse Ziegler.
Producere: Regner Grasten og Clara Tufte.
Kostymer: Lauréline Demanét.
Produktionsdesign: Peter de Neergaard.
Makeup: Ann Borghelt, Pia Engsted, Charlotte Hertz og Cecilie E. Nielsen.
Speciel effects: Hummer Højmark og Per Kapper.
Stunts: Valdimar Jóhansson.
Runnere: Mads Aagaard, Anton Juhl, Casper Paaske og Imad Zaab.
Produktion: Regner Grasten Film.
Dansk distribution: Nordisk Film Production.