NY FILM I SCALA GUDHJEM: BØRNE-TV LEGENDER BAG NY FAMILIEFILM

Børnene vil nikke genkendende til de unge skuespillere i de bærende hovedroller. De er kendt fra bl.a. MGP og julekalenderen. Foto©Scanpix.

Af Bloggens filmexpert fra Gudhjem Uptown, Jesper Rovsing Olsen:

I MERE END 15 ÅR har Jeppe Vig Find og Marie Rønn sammen produceret kvalitetsindhold til børn og unge. Makkerparret har stået bag nogle af de mest populære børneprogrammer på DR og TV2, heriblandt et af DRs store flagskibe LILLE NØRD og senest VILDE VENDDER. Nu er de klar med deres første spillefilm, en fantasyfilm for hele familien, som de både har skrevet og instrueret.

Børnene vil nikke genkendende til de tre unge skuespillere i de bærende hovedroller, Albert Rudbeck Lindhardt, Flora Ofelia Hofmann Lindahl og Arien Takiar. Albert gjorde sig senest bemærket for sin bærende rolle i den anmelderroste DER KOMMER EN DAG og medvirkede desuden i alle 24 afsnit af den populære julekalender DEN ANDEN VERDEN. Flora stod senest på scenen som vinder af MGP i 2015, og nu debuterer hun som skuespiller. De flankeres af Arien, der tidligere har optrådt på det store lærred som Tariq i de to populære familiefilm IQBAL & DEN HEMMELIGE OPSKRIFT’ og IQBAL & SUPERCHIPPEN.

I den nye film bor Jas alene på et nedlagt gartneri sammen med sin far, der er lastbilchauffør og ofte er væk. En dag finder Jas en pige og en gammel dame, der skjuler sig i laden. De kalder sig Neia og Alva og har underligt tøj på og vildt hår. De siger, at de bor inde i skoven og ikke kan vende tilbage. Jas vil gerne hjælpe dem og betror sig til sin bedste ven Isak. Snart ankommer et par agenter fra en hemmelig efterretningstjeneste til gården og begynder at stille en masse spørgsmål. Jas og Isak opdager, at der er krybskytter i skoven, som jager efter en meget sjælden og kostbar genstand, som sælges ulovligt på nettet til svimlende summer, ‘Elverfolkets Helbredende Perle’ … Nu starter en vild jagt for at redde Jas’ nye venner.

LANDET AF GLAS vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 2.  til og med onsdag 8. august
Hver aften klokken 19:15
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 89 minutter
Censur: Frarådes mennesker under 7 år
Bestil eller køb billetterwww.scalagudhjem.dk

De fleste anmeldere var ret så positive:

Louise Kidde Sauntved, Berlingske: Men man får lyst til at opfordre de to instruktører til at fortælle videre i en TV-serie, for der er stof til mere, både i form af baggrundshistorie og en fortsættelse.
4 ud af 6 stjerner

Christian Mongaard, Information:
... en fin og sympatisk film, der i glimt oven i købet kan og vil være mere end det. Det er der i dén grad brug for, når det gælder dansk filmunderholdning for børn og unge.

Niels Roe, Cinemazone:
Filmen har bestemt internationalt format, og mon ikke en snusfornuftig amerikansk producent står på spring for at genindspille den inden længe. Indtil da kan undertegnet blot give filmen en sommervarm anbefaling med på vejen og minde tilskueren om, at der faktisk gemmer sig mere i skoven, end man umiddelbart tror.
5 ud af 6 stjerner

Kjartan Hansen, Filmmagasinet Ekko:
Filmen fortæller en ganske fantasifuld og tankevækkende historie om sammenhold med rødderne solidt plantet i nordiske eventyr og folkesagn. Men ligesom i den svenske forfatters univers forholder Landet af glas sig også til samtiden, den er lavet i.
4 ud af 6 stjerner

FILM FAKTA

LANDET  AF GLAS
Instruktør: Marie Rønn og Jeppe Vig FindMedvirkende: Albert Rudbeck Lindhardt [Jas], Arien Takiar [Isak], Flora Ofelia Hofman Lindahl [Neia], Signe Egholm Olsen [KD], Mads Riisom [Kim], Esben Dalgaard Andersen [Lars], Adam Brix [Noel], Vigga Bro [Alva] med flere
Produktion: Egil Dennerline
Manuskript: Jeppe Vig Find og Marie Rønn
Fotografi: Sine Vadstrup Brooker
Klip: Lras Vissing og Helle Kirstine Egsgaard
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Bio-distributør: Scanbox

Kommende film:
Mamma Mia fra 9. august
Huset Ved Havet fra 16. august
Bergman – Et år, Et Liv fra 23. august
Book Club fra 30. august