NY FILM I SCALA GUDHJEM: DA DET VAR OK AT DRÆBE EN NIGGER
RETFÆRDIGHED TIL EMMET TILL: Filmen bygger på en virkelig historie. Den udspiller sig i 1955, hvor den 14-årige afroamerikanske dreng – Emmett Till – bliver bortført, tortureret og lynchet i Mississippi efter at være blevet anklaget for at have fornærmet en hvid kvinde. Filmens handling følger Emmetts mor, der forsøger at få de ansvarlige stillet for retten efter hans død.
Titusinder deltog i begravelsen eller så hans torturerede krop i den åbne kiste. Fotos af hans lemlæstede lig blev offentliggjort i sort-orienterede magasiner og aviser, hvilket samlede folkelig sort støtte og hvid sympati i hele USA. Der blev ført intens granskning af manglen på sortes civile rettigheder i Mississippi.
I september 1955 fandt en helt hvid jury Bryant og Milam uskyldige i mordet på Emmet Till. Senere fortale to mænd i et interview i 1956 med magasinet Look, hvordan de havde tortureret og myrdet drengen. For den historie tjente de 4.000 dollars.
Bob Dylan skrev sangen ’The Ballad of Emmett Till’ om den blodige begivenhed, hvor Dylan synger om mordet og den skandaløse retssag. Sangen blev udgivet på 1972-albummet ’Broadside Ballads’.
Selv om sorte amerikanere har fået samme rettigheder, som de hvide, foregår der stadig uforklarlig vold mod dem – ikke mindst fra politiets side – sorte som hvide. Hadet lever, og har det godt. Det kan minoriteter verden rundt stadig skrive under på. Ja, mennesket er stadig savannes farligste dyr.
RETFÆRDIGHED TIL EMMET TILL
vises i Scala Gudhjem
fra fredag 31. marts til onsdag 5. april.
Torsdag 30. marts er der ikke, men koncerten ‘Mine aftener i Paradis’ med Steffen Brandt.
Hver dag kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 130 minutter.
Censur: 15+ år.
Anmelderne var glade og knap så glade:
Kjartan Hansen, Filmmagasinet Ekko: Danielle Deadwyler er fortræffelig som sørgende, men retfærdighedssøgende mor i gribende retssalsdrama om en lynchning i 50’ernes sydstater. 5 stjerner ud af 6.
Frederik Asschenfeldt Vandrup, Morgenavisen Jyllands-Posten: Danielle Deadwyler leverer en toppræstation som Emmett Tills mor i et filmdrama, der føles som en historietime. 3 stjerner ud af 6.
Per Juul Carlsen, Kristeligt Dagblad: En af de mest berømte sager om racehad i USA er nu blevet til en film. Den fungerer især, fordi den tør at gøre rigtig ondt. 4 stjerner ud af 6.
Laurits Struck, netmedietvSoundvenue: Danielle Deadwyler leverer en kraftfuld præstation som Mamie Till, der burde have skaffet hende en Oscar-nominering. 4 stjerner ud af 6.
Film Fakta
RETFÆRDIGHED TIL EMMET TILL
Originaltitel: Till
Instruktion: Chinonye Chukwu
Medvirkende: Danielle Deadwyler, Frankie Faison, Haley Bennett, Whoopi Goldberg, Jamie Renell, Sean Patrick Thomas, Gem Marc Collins, Tyrik Johnson, Carol J. Mckenith, Keisha Tills, Eric Whitten,, Jalyn Hall, John Douglas Thomson, Diallo Thompson, Enoch King, Elizabeth Youman, Sean Michael Weber, Njema Williams med flere.
Manuskript: Michael Reilly, Keith Beauchamp og Chinonye Chukwu.
Producere: Keith Beauchamp, Barbara Broccoli, Thomas Levine, Michael Reilly med flere.
Foto: Bobby Bukowski.
Musik: Abel Korzeniowski.
Klip: Ron Rantane.
Casting: Kim Coleman.
Kostymer: Marci Rodgers.
Makeup og hår: Terence Alston, Louisa V. Anthony, Maurice Beaman, Megan Belcher, Karen Dupiche, Tyra Garzon, Jennifer E. Ivey, Ashley Langston, Derrick Monroe, Reginald Robertson, Janice Tunelli med flere.
Barber: Akmad Belcher.
Speciel effects: Rick Cramblett og David Fletcher.
Stunts: Tom Akos, David Alessi, Marques Archie, Reece Fleetwood, Carklos Guity, Booby James med flere.
Transportkoordinator: Oranz Walker.
Produktionsselskaber: Eon Productions, Frederick Zollo Productions, Metro- Goldwyn-Mayer, Prion Pictures og Whoop/One Ho Productions/Lil’ Whoop Productions.
Dansk distribution: SF Studios.