NY FILM I SCALA GUDHJEM: DA HITLER STJAL DEN LYSERØDE KANIN

Den 9-årige Anna, der må efterlade sin lyserøde kanin i Berlin, spilles af debutanten Riva Krymalowski. Foto: Angel Film.

 DA HITLER STJAL DEN LYSERØDE KANIN:  Det er den 56-årige tyske instruktør Caroline Link, som har filmatiseret bestselleren ’Da Hitler stjal den lyserøde kanin’. Den handler om en pige og hendes familie, som tvinges i landflygtighed. Vi er i Tyskland i 1933. 9-årige Anna er ikke klar over, hvem Hitler er, selv om han pryder plakater over hele Berlin. Men da hendes far en dag forsvinder, og familien i al hemmelighed forlader Tyskland, begynder Anna at forstå, at manden på plakaterne er ved at ændre hele Europa.

Flugten går over Schweiz og Frankrig til England. Undervejs skal hun lære nye sprog, skikke og manerer, mens hun må vænne sig til savnet af sine venner og kære – og ikke mindst sin elskede lyserøde stofkanin, som hun måtte efterlade i Berlin.

Forfatteren bag filmen, den jødiske, tyskfødte britiske Anna Judith Gertrud Helene Kerr [1923-2019] har skrevet ud fra egne oplevelser, men har også en lang række andre bøger bag sig, som til sammen har solgt i over 10 millioner eksemplarer.

Anmelderne var rigtig tilfredse med resultatet. Således skrev Frederik Asschenfeldt Vandrup i Jyllands-Posten: ”‘En veldrejet, fint spillet og sympatisk familieskildring”, og diskede op med fire stjerner lige som de fleste andre anmeldere.

DA HITLER STJAL DEN LYSERØDE KANIN
vises i Scala Gudhjem
fra fredag 28. maj til og med onsdag 2. juni
INGEN FORESTILLING TORSDAG 27. MAJ
grundet filmselskabet har fremsendt den forkerte film
Hver aften 19:15
Biografcafeen åbner 45 minutter før filmstart
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 199 minutter
Censur: For alle.

Anmelderne var ret så enige:

Nanna Frank Rasmussen, Politiken: Vil man give sine unger en empatisk og udramatisk indføring, både i hvad Anden Verdenskrig var for en størrelse, og i hvad det vil sige at være på flugt som barn – noget, som desværre stadig er aktuelt – så er dette et godt sted at starte. 4 af 6 hjerter.

Frederik Asschenfeldt Vandrup, Jyllands-Posten: … en veldrejet, fint spillet og sympatisk familieskildring om en traumatisk periode i den unges Annas liv, hvor familiesammenholdet blev det sikkerhedsnet, der bar hende igennem til sikkert land. 4 af 6 stjerner.

Simon Pasternak, filmmagasinet Ekko: … en film, man gerne vil se sammen med sine børn. Det kan godt være, at der er noget skolefilm over den, men kan man klandre en familiefilm for at være pædagogisk? Den lykkes med sit projekt ved at være både ret charmerende og oplysende, optimistisk og opbyggelig. 4 af 6 stjerner.

Film Fakta
DA HITLER STJAL DEN LYSERØDE KANIN
Instruktion: Caroline Link
Medvirkende: Riva Krymalowski, Marinus Hohmann, Carla Juri, Oliver Masucci, Justus von Dohnanyi med flere
Produktion: Jochen Laube og Fabian Maubach
Manuskript: Caroline Link og Anna Brüggemann
Forlæg: Judith Kerr
Fotografi: Bella Halben
Klip: Patricia Rommel
Musik: Volker Bertelmann
Land: Tyskland
Produktionsår: 2019
Filmdistributør: Angel Film.