NY FILM I SCALA GUDHJEM: DANMARKSHISTORIENS STØRSTE RØVERI

En del af banden efter kuppet ageret af: Ami Ahmed, Jens Hultén, Reda Kateb,  Gustav Dyekjær Giese og Christopher Wagelin.  Foto©HenrikOhsten/Zentropa.

 DE LYDLØSE:  Dette danske actiondrama handler om røveriet på Dansk Værdihåndtering i Brøndby, der fandt sted 10. august 2008. En gruppe på 25 mænd fra Danmark og hele Europa deltog i det største røveri nogensinde på dansk jord.

Kuppet var planlagt ned i mindste detalje, så det lykkedes de kompromisløse røvere at slippe afsted med ikke mindre end 70 millioner kroner i kontanter. Kun en mindre del er fundet i dag.

DE LYDLØSE
vises i Scala Gudhjem torsdag 31. oktober til mandag 4. november – og igen med onsdag 6. november 2024.
Hver aften: 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 100 kroner.
Spilletid: 110 minutter.
Censur: 15+.

—–

Tirsdag 5. november er der ikke film, men kl. 19:00
FOREDRAG DIREKTE FRA AARHUS UNIVERSITET:
TAL, TILFÆLDIGHDER OG TIPPING POINTS
Professor i statistik Susanne Ditlevsen fortæller om statistikkens heldige og mindre heldige historier – fra sømænd med skørbug, til børnedødelighed på fødselsklinikker, en teknisk fejl i en rumfærge, der havde fatale konsekvenser og mulig racisme i amerikansk politi.
Foredraget starter præcis kl. 19:00, hvor også dørene lukkes, så kom gerne et kvarter før. Der er GRATIS ADGANG, men gå til kassen og få en fribillet, så modtager Scala 25 kroner pr. gæst fra Carlbergsfonden.

—–

SÅDAN SKETE RØVERIET

Røveriet af Dansk Værdihåndtering var planlagt gennem flere måneder og udført med sværsvær bevæbning og militærisk præcision. Røverne havde spredt partisansøm på vejene omkring gerningsstedet og placeret 11 brændende lastbiler, der blokerede politiets fremkørsel.

Gerningsmændene, der var bevæbnede med automatvåben og bar skudsikre veste, skaffede sig adgang til bygningen ved at gennembryde muren til virksomheden med en gummiged.

Forud for røveriet havde gerningsmændene stjålet en række skraldebiler, der blev placeret på indfaldsvejene til politigården i Albertslund og til Dansk Værdihåndtering for at afspærre politiets adgang. Skraldebilerne var sat i brand eller forsøgt sat i brand, og der var spredt partisansøm blandt andet på Roskildevej og Holbækmotorvejen. Dette medførte færdselsuheld og nærliggende fare for trafikanters liv og førlighed. Gerningsmændene flygtede i tre stjålne Audier, som de efterfølgende skjulte i en grusgrav i Sengeløse.

I begyndelsen var politiet på bar bund, men så kom der et afgørende tip, der gjorde politiet i stand til at trevle næsten hele netværket af røvere op. 15 personer er siden dømt for røveriet, der menes at have involveret mindst 20 gerningsmænd.

RETSSAGEN

Den 15. september 2010 ­– efter 51 retsmøder – afsagde Retten i Glostrup dommen over de 14 mænd. I byretten blev i alt 15 mænd idømt straffe på tilsammen over 100 års fængsel for kuppet. Kun seks havde valgt at anke til landsretten i håb om frifindelse eller en mildere straf. Den 26. januar 2012 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom. De øvrige havde frafaldet deres anke. Til gengæld havde anklagemyndigheden opgivet kravet om at få dem straffet hårdere. Alle ikke-danske statsborgere er blevet udvist af Danmark for bestandigt efter endt afsoning.

Film Fakta
DE LYDLØSE
International titel: The Quiet Ones.
Instruktion: Frederik Louis Hvid.
Manuskript: Anders Frithiof August.
Medvirkende: Gustav Dyekjær Giese, Reda Kateb, Amanda Collin, Christopher Wagelin, Jens Hultén, Granit Rushiti, Amin Ahmed, Camilla Lau, Dagmar Madicken Greve Hasle, Ida Clæcilie Rasmusen, Mohammed Abbas, Sandra Stojliljkovic, Victor Iván, Anders Hove, ;ickey Nørgaard, Anastasios Soulis, Olaf Højgaard, Dennis Petersen, Mads Kruse med flere.
Producere: Kasper Dissing, Jessica Balac med flere.
Musik: Martin Dirkov.
Foto: Adam Wallensten.
Klip: Anders Albjerg Kristiansen,
Kostume-design: Emilie Bøge Dresler.
Makeup: Maria Refsgaard.
Specielle effekter: Karja Gkæsner og Hummer Højmark.
Stunts: Cecilie Odgard med flere.
Casting: Lotte Forsblad, Anja Pkilip med flere.
Runnere: Marinus Anthon Sparre-Ulrich med flere.
Produktion: Zentropa International Sweden og Zentropa Entertainment.
Dansk distribution: Nordisk Film.