NY FILM I SCALA GUDHJEM: DEN NORSKE TRAGEDIE

Filmen om begivenhederne på øen Utøya 22. juli 2011 er et mesterligt instrueret mareridt med Andrea Berntzen som Kaja i hovederollen. Foto©NordiskFilm.

ERIK POPPES FØRSTE FILM efter KONGENS VALG skildrer terrorangrebet på Utøya den 22. juli 2011, hvor højreekstremisten Anders Breivik dræbte 69 unge nordmænd og sårede utallige andre på en socialdemokratisk sommerlejr. Fortællingen følger – i realtid – den unge Kaja, der er med på ø-lejren med sin lillesøster Emilie, da de modtager nyhederne om det første bombeangreb i Oslo. Siden tager begivenhederne som bekendt fart. Filmen går nænsomt til det ømtålelige materiale og lader monstret Breivik forblive i periferien for i stedet at stille skarpt på de mennesker, der betaler prisen for hans galskab.

UTØYA 22. JULI vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 7. juni til onsdag 13. juni
Hver aften 19.15.
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 90 minutter
Censur: +15 år
Bestil eller køb billetter på www.scalagudhjem.dk

De danske anmeldere var næsten alle enige:

Joakim Grundahl, Politiken: Andrea Berntzen har et bogstaveligt uforglemmeligt debutgennembrud i denne altbærende rolle. Den præstation og det ’dokumentarlignende’ fravalg af andre virkemidler end genopførelse af en veldokumenteret virkelighed er filmens styrke.
5 ud af 6 hjerter

Louise Kidde Sauntved, Berlingske: Det er ganske enkelt mesterligt fortalt af både Erik Poppe og hans medmanuskriptforfattere, Anna Bache-Wiig og Siv Rajendram Eliassen, der har baseret karaktererne på en sammenskrivning af beretninger fra overlevende.
5 ud af 6 stjerner

Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten: Spørgsmålet er, hvad vi skal med netop denne film om terrorangrebet på Utøya.
2 ud af 6 stjerner

Lone Nikolajsen, Information: … en markant tænkt og markant udført hybrid af fiktion og dokumentar, som på værdig vis vælger at placere sit fokus på ofrene. Det gør den til en ulidelig filmoplevelse og en vigtig reference.

Henrik Queitsch, Ekstra Bladet: Som filmhåndværk betragtet og bedømt er det blændende godt lavet. Men man sidder alligevel tilbage med en nagende tvivl i sindet.
4 ud af 6 stjerner

Film Fakta
UTØYA 22. JULI
Originaltitel: Utøya 22. juli
Instruktør: Erik Poppe
Medvirkende: Andrea Berntzen, Aleksander Holmen, Brede Fristad, Elli Rhiannon Müller Osbourne
Produktion: Finn Gjerdrum, Stein B. Kvae
Manuskript: Anna Bache-Wiig, Siv Rajendram Eliassen
Fotografi: Martin Otterbeck
Klip: Einar Egeland
Scenografi: Harald Egede-Nissen
Musik: Wolfgang Plagge
Land: Norge
Sprog: Norsk
Produktionsår: 2018
Biodistributør: Nordisk Film