NY FILM I SCALA GUDHJEM: NIKOLAJ LIE KAAS OG FARES FARES TAKKER AF I AFDELING Q

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares hygger sig en sidste gang sammen i rollerne som Carl Mørck og Assad i JOURNAL 64. Foto©NordiskFilm.

Af Bloggens filmexpert fra Gudhjem Uptown, Jesper Rovsing Olsen:

BO TAO MICHAËLIS KALDER den nyeste Afdeling Q-film for ‘den mest sprælske og holdningsmæssigt mest skarpe’ i serien af hidtil fire filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens romaner om kriminalkommissær Carl Mørck.

Udover anmelderroser har serien også et begejstret publikum bag sig: De tre første film (Kvinden i Buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P), blev set af 2,2 mio. danskere i biografen.

Men det nytter ikke noget for Zentropa studiet, der står succes-serien. Forfatteren er så utilfreds med deres tolkning af hans univers, at han har taget sine bøger under armen og afleveret dem hos konkurrenten Nordisk Film, som nu får lov til at producerer de efterfølgende seks film (Jussi planlægger at skrive ti Afdeling Q romaner i alt).

Forfatteren har også ytret ønske om andre skuespillere i rollerne som den kejtede Carl Mørck og den akavede Assad, så dette er formentlig sidste gang, at vi kommer til at se Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i de to hovedroller, ligesom Nordisk Film også skal finde en ny instruktør og manuskriptforfatter til den næste film, som bygger over bogseriens bind fem, ‘Marco Effekten’.

Så dette bliver altså et farvel til det hold af skarpe og farverige politifolk, som danskerne har lært at elske. Det sker i en film, hvor handlingen er mindst lige så medrivende som de tre tidligere værker:

Nogle håndværkere gør en uhyggelig opdagelse i en ældre københavnsk lejlighed: Bag en falsk mur i lejligheden finder de tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. Kriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent Assad i Afdeling Q bliver sat til at finde ud af, hvem mumierne er og hvem den fjerde plads er tiltænkt.

Carl og Assad sætter jagten ind på lejlighedens beboer og finder spor tilbage til den berygtede kvindeanstalt på Sprogø, hvor misrøgt og lægelige forsøg med tvangssterilisering var en fast del af hverdagen for de anbragte, såkaldt utugtige piger. Rædslerne på Sprogø er et overstået kapitel i Danmarkshistorien, men der dukker personer op, som siger, at eksperimenterne er fortsat helt op i vores tid. Carl og Assad indleder et kapløb mod tiden for at forhindre nye mord og overgreb.

JOURNAL 64
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 4. til og med søndag 14. oktober
Hver aften klokken 19:15
Biografcafeen åbner 18:30
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 118 minutter
Censur: 15+ år

Bo Tao Michaëlis, Filmmagasinet Ekko: … Slutningen trækker ned, men ellers er Christoffer Boes livtag med Afdeling Q den filmisk mest sprælske og holdningsmæssigt skarpeste i serien.
4 stjerner ud af 6.
 .
FILM FAKTA
JOURNAL 64
Alternativ titel: The Purity of Vengeance
Instruktion: Christoffer Boe
Medvirkende: Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Johanne Louise Schmidt, Søren Pilmark, Morten Kirksko, Anders Juul, Fanny Bornedal, Clara Rosager, Nastja Arcel, Michael Brostrup med flere
Produktion: Louise Vesth
Manuskript: Nikolaj Arcel, Bo Hr. Hansen og Mikkel Nørgaard
Forlæg: Jussi Adler-Olsen
Fotografi: Jacob Møller
Scenografi: Lina Nordquist
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Produktionsår: 2018
Biodistributør: Nordisk Film.