NY FILM I SCALA GUDHJEM: DET KLASSISKE EVENTYR FOR BØRN OG VOKSNE

Lampens ånd, Genie, [Will Smith] tilbyder Aladdin [Mena Massoud] alverdens lykke og ikke mindst den eftertragtede prinsesse Jamin. Foto©WaltDisneyStudios.

 ALADDIN  Aladdin er en tyv, der bor i byen Agrabah sammen med sin abe Abu. En dag møder han prinsessen Jasmin, som han straks forelsker sig i. Men loven siger, at kun en prins kan blive gift med prinsessen, så Aladdin kan ikke. Han bliver lokket af Jafar til at gå ned i en hule og finde en lampe til ham. Men Aladdin og Abu falder ned og bliver fanget i hulen, men finder ud af, at lampen indeholder en lampeånd, som kan opfylde tre ønsker. Aladdin ønsker sig derefter at blive en prins, så han kan blive gift med Jasmin. Men Jafar har også fået ideen om at blive gift med Jasmin, for at blive sultan.

DEN ORIGINALE
Oprindelig var ALADDIN er en animeret spillefilm fra 1992 produceret af Walt Disney Feature Animation. Filmen blev udgivet under Disneys renæssance- og top-periode og var den mest succesrige film i hele 1992. Den indtjente mere end 217 dollars i USA alene og over 504 millioner dollars verden over. Den nye version er med rigtig levende skuespillere – og altså ikke animeret.

ALADDIN
vises i Scala Gudhjem
torsdag 27. juni til og med onsdag 3. juli
27/6 + 28/6 vises i 2D med engelsk tale og danske undertexter
29/6 + 30/6 vises i 3D med engelsk tale og danske undertexter
1/7 + 2/7 + 3/7 vises i 2D med dansk tale.
Hver dag i juni 19:15
Hver dag i juli 20:00
Biografcafeen åbner 45 minutter før filmstart
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 128 minutter
Censur: Tilladt for alle.

Anmelderne var meget uenige:

Joakim Grundahl, Politiken: Man bliver vanvittig irriteret på Aladdins lille abe og over det fjollede flyvende tæppe, der kan give highfive med pomponen. Og ikke mindst på den gode lampeånd, som ligner Den Leende Ko med swag og fletning på toppen. 2 hjerter ud af 6

Jyllands-Posten: …er en på en gang uskøn og vidunderlig fejring af det overdrevne. 4 stjerner ud af 6

Thomas Brunstrøm, B.T.: Den visuelle side af filmen har fået en ordentlig en på lampen, men selv ikke nok så mange hysteriske pastelfarver kan skjule, at ALADDIN ikke er en film, der vil noget som helst.
2 stjerne ud af 6

Lisa Brygger, netmediet Cinemazone: Stiller man ikke skyhøje krav, vil man nok kunne forlade biografen i godt humør, mens vi andre mere krævende typer sidder tilbage med følelsen af ’så tæt på’. 3 stjerner ud af 6

Niels Jakob Kyhl Jørgensen, filmmagasinet Ekko: Et par spektakulære musiknumre, kosmetiske løft af originalens hyggeracisme og underdanige kvinder. Derudover er Aladdin en rutinepræget genindspilning.
3 stjerner ud af 6

Niki Vraast-Thomsen, netmediet Soundvenue: Will Smith formår næsten at være Will Smith nok til at køre den hjem på charmen, men magien udebliver, og den nye ALADDIN bliver ikke til mere end pæn Disney-underholdning. 3 stjerner ud af 6.

Film Fakta
ALADDIN
Instruktion: Guy Ritchie
Medvirkende: Mena Massoud [Aladdin], Will Smith, Naomi Scott, Marwan Kenzari, Navid Negahban, Nasim Pedrad, Billy Magnussen, Numan Acar, Robby Haynes med flere
Produktion: Jonathan Eirich og Dan Lin
Manuskript: Guy Ritchie og John August
Fotografi: Alan Stewart
Klip: James Herbert
Scenografi: Gemma Jackson
Musik: Alan Menken
Land: USA
Produktionsår: 2019
Selskab: Walt Disney Studios
Biodistributør: Walt Disney Studios Motion Pictures.