NY FILM I SCALA GUDHJEM: DET TYSKE OSCAR-BIDRAG

Den 32-årige tyske skuespiller Leonie Benesch – der til daglig bor i London – fik prisen som ’Bedste Kvindelige Skuespiller’ ved Den tyske filmfestival i 2023, der blev afholdt 12. maj i Theater am Postdamer Platz i Berlin. Foto©MiracleFilm.

 LÆRERVÆRELSET:  ”Lærer er splittet mellem moralsk overbevisning og kollegial loyalitet i nådesløst drama, der må skrives på pensumlisten over årets vigtigste film.” Sådan skriver Peter Wivel i Filmmagasinet Ekko. Det understøtter det faktum, at filmen er Tysklands kandidat til konkurrencen om den guldrandede Oscar-statuette.

Filmen foregår på et gymnasium i et presset Tyskland. Her går pædagogik og skoling til samfundssind hånd i hånd. Eleverne er De’s med lærerne og lærerne med hinanden. I Tyskland regnes elever for så voksne, at de skifter til gymnasium efter bare fire års grundskole.

Det er den unge og velmenende lærer Carla Nowak, der skal gøre disse meget unge elever til gode samfundsborgere. Hun underviser i gymnastik og matematik. Forskellen på Carla og de andre lærere på skolen er hendes idealistiske tilgang til lærergerningen, men en række tyverier gør livet surt både for hende, men også for alle på lærerværelset. Rotteræset splitter både lærere og elever – venskaber og solidaritet har hårde vilkår.

Da en dreng med tyrkisk baggrund anklages for en række tyverier på skolen, beslutter Carla sig for at undersøge sagen nærmere. Ved hjælp af kameraet på sin computer, viser tyven sig, til alles overraskelse, at være sekretæren Friederikke. Dermed opstår et stort dilemma, hvilket ender med at få store konsekvenser for alle – og ikke mindst for Carla.

Filmen er baseret på instruktøren Ilker Çatak og co-manuskriptforfatter Johannes Dunckers personlige oplevelser på samme skole.

’Lærerværelset’ blev den helt store pris-sluger ved German Film Awards 2023, hvor filmen vandt for Bedste Film, Bedste Instruktion, Bedste Manuskript, Bedste Kvindelige Skuespiller og Bedste Klip.

Det lyder som om, det er en film man SKAL se!

LÆRERVÆRELSET
vises i Scala Gudhjem
torsdag 9. oktober til og med onsdag 15. november.
Hverdage kl. 19:15.
Lørdag og søndag kl. 16:15
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 98 minutter.
Censur: 7+.

Der forslå kun én anmeldelse ved denne blogs deadline:
Filmmagasinet Ekko gav 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
LÆRERVÆRELSET
Originaltitel: Das Lehrerzimmer
Instruktion: Ilker Çatak.
Manuskript: Johannes Duncker og Ilker Çatak.
Medvirkende: Leonie Benesch [Carla Nowak], Eva Löbau, Leonard Stettnish, Sarah Bauerett, Anne-Lahrine Gummich, Uygar Tamer, Jonas Albrecht, Johanna Götting, Enno Hoppe, Antonia Luise Krämer, Michael Klammer, Kathrin Wehlish, Rafael Stachowiak, Özgür Karadeniz, Katinka Auberger, Padmé Hamdemir, Elsa Krieger, Antonia Küpper, Goya Rego med flere.
Producer: Ingo Fliess.
Musik: Marvin Müller.
Foto: Judith Kaufmann.
Klip: Gesa Jäger.
Casting: Alexandra Montag.
Makeup: Barbara Kreuzer.
Lyd: Max Bauer og Wolfi Müller.
Produktion: If … Productions, Aweites Deutsches Fernsehen og Arte.
Dansk distribution: Miracle Film.