NY FILM I SCALA GUDHJEM: ET MESTERVÆRK FRA ISLAND

Den pensionerede politimand Ingimundur [Ingvar Sigurdson] jager sin afdøde hustrus elsker. Her med barnebarnet Salka [Ída Mekkin Hlynsdóttir]. Foto©ØstForParadis.

 EN HVID, HVIS DAG:  I en afsidesliggende islandsk by fatter en pensioneret politichef mistanke om, at en mand fra byen skulle have haft en affære med hans hustru, der døde i et trafikuheld for et par år siden. Gradvist besættes han af ønsket om at finde sandheden. Det medfører, at han ikke blot udsætter sig selv for fare men også sine allernærmeste. En fortælling om sorg, hævn og ubetinget kærlighed..

Filmen er instrueret af islandske Hlynur Palmason og filmens hovedrolleindehaver Ingvar E. Sigurdsson, der også havde hovedrollen i den højt berømmede ’Om Heste og Mænd’ vandt en ’Rising Star Award’ på dette års Cannes Film Festival.

EN HVID, HVID DAG
vises i Scala Gudhjem
fra søndag12. januar til og med onsdag 15. januar
Hverdage: 19:15
Søndag: kl. 16:15 med GRATIS kaffe
Biografcafeen åbner 45 minutter før forestillingen
Billetpris: 85 kroner
Spilletid: 106 minutter
Censur: Tilladt for alle.

Anmeldere var ovenud begejstrede:

Kim Skotte, Politiken: Palmasons andet udspil føjer sig naturligt ind i disse stærke år for islandsk film. 4 hjerter ud af 6.

Frederik Asschenfeldt Vandrup, Jyllands-Posten: Palmason overbeviser med sin anden film om, at han er et af de helt store talenter på den internationale filmscene lige nu, og at han kan fastholde sit personlige udtryk, samtidig med at han tager et stort skridt fra den rene kunstfilm til en fortælling med en helt klassisk, fremadskridende dramaturgi, cementerer kun i endnu højere grad talentet. 5 stjerner ud af 6.

Bo Green Jensen, Weekendavisen: Med ’Vinterbrødre’ satte Hlynur Palmason sig i respekt. I EN HVID, HVID DAG bliver han en moden fortæller, som taler med dybde og autoritet.

Nicki Bruun, filmmagasinet Ekko: Med EN HVID, HVID DAG gør Hlynur Palmason igen uudsletteligt indtryk og indtager sin plads som et af europæisk films største instruktør-talenter. Han har begået en lille perle af en traume-krimi, der lydefrit opnår harmoni mellem kunstnerisk udtryk og engagerende fortælling. 5 stjerner ud af 6.

Freja Dam, netmediet Soundvenue: Hlynur Palmasons islandske opfølger til debutbraget ’Vinterbrødre’ er mere konventionel, men også en gribende, varm, modig og æstetisk overlegen undersøgelse af sorg, vrede og kærlighed. 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
EN HVID, HVID DAG
Instruktion: Hlynur Palmason
Medvirkende: Ingvar Sigurdsson, Ida Mekkin Hlynsdóttir, Hilmir Snær Gudnason, Sara Døgg, Bjørn Ingi Hilmarsson, Stefania Àgustsdottir med flere
Produktion: Anton Máni Svansson
Manuskript: Hlynur Palmason
Fotografi: Maria von Hausswolff
Klip: Julius Krebs Damsbo
Scenografi: Hulda Helgadóttir
Musik: Edmund Finnis
Land: Island
Produktionsår: 2019
Selskab: Snowglobe Films, Join Motion Pictures, Kukl og Sena
Biodistributør: Øst for Paradis.