NY FILM I SCALA GUDHJEM: ET DRAMA OM ET BARNEMORD

Guslagie Malanda agerer den mordtiltalte Laurence Coly. Foto©CameraFilm.

Kayije Kagame er journalisten og forfatteren Rama. Foto©CameraFilm.

 SAINT OMER:  Filmen er fransk. Den bygger på virkelige begivenheder og har gået sin sejrsgang over Europa med ikke mindre end 20 førstepriser – blandt andet Sølvbjørnen på Venedig-festivalen – og 41 nominationer.

De danske anmeldere var også rimelig begejstrede, som Børsens anmelder skriver: “Mens streamingtjenester tænker mere og mere simpelt, sker der noget fantastisk i biograferne for tiden. Og det virker faktisk, som om det kun lige er begyndt.”.

Senegaleseren Laurence Coly er anklaget for at have dræbt sit 15 måneder gamle barn. Filmen beskriver det fascinerende retssalsdrama, der føles som en spøgelseshistorie, der ripper op i gamle traumer og livets betændte forhold.

Normalt starter retssalsdramaer gerne med mange spørgsmål med tilhørende svar. Her gør den 41-årige spillefilmsdebutant Alice Diops det modsatte. Den starter med den frygtelige forbrydelse og skubber skridt for skridt forklaringen længere og længere væk, og kommer med helt andre svar. De handler om at være en sort kvinde i Frankrig, hvor arven efter kolonitiden endnu stikker dybt.

Men ’Saint Omer’ skildrer også en ung kvinde ved navn Rama. Hun er en forfatter og universitetsunderviser, der rejser til havnebyen Saint-Omer [sænkt o-mæer] for at overvære retssagen. Rama håber på at skaffe materiale til sin næste bog.

Filmens titel er simpelthen bare navnet på byen, hvor straffesagen udspilles. Selv om byen ligger meget smukt med floder, grønne områder, flere historiske monumenter og gourmet-restauranter er den lidt overset af turister. Byen er placeret 25 km sydøst for havnebyen Calais, som er overgangen til Storbritannien.

SAINT OMER
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 31. august til og med onsdag 6. september.
Hver aften kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 122 minutter.
Censur: 15+.

Anmelderne var ret så tilfredse:

Filmmagasinet Ekko: Fascinerende fransk retssalsdrama føles som en postkolonialistisk spøgelseshistorie, der ripper op i gamle traumer og livets betændte forhold. 5 stjerner ud af 6.

Information: Filmen er baseret på en virkelig historie, der viser sig at være et komplekst netværk af selvmodsigelser, hallucinationer og nedarvede traumer. Information uddeler ikke stjerner.

Netmediet Soundvenue: ‘Saint Omer’ er retssals-slowcinema, der ikke interesserer sig for skyld eller suspense, ikke engang stillet over for den måske mest uforståelige og grummeste af alle forbrydelser.
4 stjerner ud af 6.

Morgenavisen Jyllands-Posten: Medea-myten spøger i fremragende fransk retssalsdrama. 5 stjerner ud af 6.

Børsen: Mens streamingtjenester tænker mere og mere simpelt, sker der noget fantastisk i biograferne for tiden. Og det virker faktisk, som om det kun lige er begyndt. 5 stjerner ud af 6.

Berlingske: Den franske Oscar-kandidat ‘Saint Omer’ skildrer en virkelig retssag, hvor en fransk kvinde med senegalesisk baggrund stod anklaget for at have myrdet sit eget barn. Filmen er knugende, lavmælt og insisterer på tilgivelsen. 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
SAINT OMER
Instruktion: Alice Diop.
Manuskript: Alice Diop, Amrita David og Marie N’Diaye.
Medvirkende: Kayije Kagamer, Guslagie, Valérie Dréville, Xavier Maly, Salimata Kamate, Adama Diallo Tamba, Dade Diop, Seyna Kane, Binta Thiam, Louise Lemoine Torrés, Aurélia Petit, Robert Cantarella, Thomas de Pourquerry, Mariam Diop, Charlotte Clamens, Seyna Kane, Coumba-Mar Thiam, Binta Thiam, Alain Payen, Roald Iamonte med flere.
Producere: Toufik Ayadi, Christophe Barral med flere.
Foto: Claire Mathon.
Klip: Amrita Davis.
Casting: Stéphane Batut.
Kostumer: Annie Malza Tiburce.
Makeup og hår: Elodie Cyrille, Namani Cyrille, Marie Goetgheluck og Cynthia Scigliuto.
Lyd: Josefine Rodriquez med flere.
Foley artist: Paula Troia.
Stillfotograf: Laurent le Crabe.
Produktion: Srab Films, Arte France Cinéma, Pictanovo, ARTE, Canal+, Ciné+, Centre National du Cinéma et de l’Image Animée med flere.
Danske distribution: Camera Film.