NY FILM I SCALA GUDHJEM: ET STILLE MESTERVÆRK OM AT BESKYTTE ET BARN
THE QUIT GIRL: Denne irske film bygger på romanen OMSORG af 55-årige Claire Keegan. Hun er irsk forfatter og kendt for sine noveller, som er blevet offentliggjort i nogle af verdens stærkeste medier: The New Yorker, Best American Short Stories, Granta og The Paris Review.
Forfatteren er blevet hyldet som en mester i ’det snævre format’ – og i det hele taget inden for begrænsningens kunst. Siden debutnovellesamlingen i 1999 har hun kun udgivet fire værker, hvoraf de to seneste er udgivet på dansk: Kortromanerne ’Omsorg’ fra 2010 og ’Den slags små ting’ fra 2021.
Begge romaner kredser om livet på landet i det katolske Irland, og begge er henlagt til de år, da Keegan selv var barn og ung i 1980’erne. Men de kunne reelt finde sted i 1910’erne eller 30’erne, for de skildrer et samfund stagneret i regler og vaner, som ikke mindst dikteres af den katolske kirke. Bøgernes budskab er dog, at der findes et alternativ. Men at det er op til den enkelte at bruge sine iboende talenter for at skabe forandring.
Filmens titelperson den 9-årige pige Cáit, der vokser op i en fattig familie. Hendes mor er gravid igen, og derfor sender forældrene pigen i pleje på ubestemt tid. Belært af sin opvækst er hun varsom over for den nye familie, som hun hele tiden sammenligner med det, hun kender hjemmefra. På gården vokser grøntsagerne i overflod, køerne giver rigeligt med mælk, og sommeren er varm og åben. Her lærer Cáit, hvordan det føles at blive mødt med omsorg og forståelse, men da en familie-hemmelighed afsløres for hende, mærker hun samtidig, hvor skrøbeligt det hele er.
Lige som Keegans har fået flot omtale og priser for sine romaner, har filmatiseringen af ’Omsorg’ også fået det. Den blev nomineret til en Oscar som ‘Bedste Udenlandske Film’. Danske anmeldere har i sandhed også fundet de rosende briller frem. Der drysses mange stjerner – ikke mindst af netmediet Soundvenue’s Luna Ehlers: ”…et rørende, smukt og stille mesterværk, der grådfremkaldende viser, hvad det vil sige at beskytte og elske et barn” og kvitterer med maximumkarakteren: 6 stjerner.
THE QUIT GIRL
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 11. maj til onsdag 17. maj.
Hver aften kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 94 minutter.
Censur: 11+ år.
Anmelderne var særdeles glade:
Per Juul Carlsen, Kristeligt Dagblad: Hele vejen gennem filmen er der en intim fornemmelse af at være til stede i Caits verden. Colm Bairéad maler ikke med en stor og bred pensel. Tværtimod. 5 stjerner ud af 6.
Ann Lind Andersen, Berlingske: Den Oscar-nominerede irske film ’The Quiet Girl’ er noget så sjældent som et stille, positivt drama om, hvad lidt omsorg kan gøre for et barn. 4 stjerner ud af 6.
Rikke Bjørnholt Fink, Filmmagasinet Ekko: Det er en følsom og omhyggelig film, hvor man mærker omtanken i alt fra det tekniske over scenografi og kostumer til de få, men velvalgte replikker. 5 stjerner ud af 6.
Eva Novrup Redvall, Information: Irske Colm Bairéads ’The Quiet Girl’ gør smukt Claire Keegans historie om en forsømt og fåmælt piges særlige sommer til en intens filmisk oplevelse. [Information uddeler ikke stjerner].
Katrine Sommer Boysen, Morgenavisen Jyllands-Posten: … en mageløs og fuldkommen afdæmpet fortælling om tilknytning og kærlighed. 5 stjerner ud af 6.
Kim Skotte, Politiken: … filmet med lyrisk følsomhed af Kate McCulloch og udfoldet i det næsten kvadratiske Academy-format er ’The Quiet Girl’ en film, jeg føler, jeg lige siden har haft med mig i et lille bærbart skrin i tankerne. 5 hjerter ud af 6.
Luna Ehlers, nermediet Soundvenue: … et rørende, smukt og stille mesterværk, der grådfremkaldende viser, hvad det vil sige at beskytte og elske et barn – og hvorfor man skal føle sig heldig, når solen rammer ens hud. 6 stjerner ud af 6.
Film Fakta
THE QUIT GIRL
Instruktion: Colm Bairéad.
Medvirkende: Catherine Clinch [pigen Cáit], Carrie Crowley, Andrew Bennett, Kate Nic Chonaonaigh, Tara Faughnan, Eabha Ni Chonaola, Pádraig Ó Se, Sean Ó súlleabháln, Elaine O’Hara, Jessica Joannides, Andrew Bemett, Michael Patric, Jóan Sheehy, Nrans Nic Dhonnacha, Caolyn Bracken, Breandán Ó Duinnshleibhe, Aine Hayden, Marion O’Dwyer, Rosie Crowley med flere.
Manuskript: Colm Bairéad.
Forlæg: Claire Keegan roman ‘Omsorg’.
Foto: Kate McCullough.
Klip: John Murphy.
Musik: Stephen Rennicks.
Producere: Cleona Ní Chrualaoi, Des Martin og Dearbhia Regan.
Dekorationer: Dara Hand og Jackson Todd.
Kostumer: Louise Stanton.
Makeup og hår: Saoirsr Carey, Avelina Mooney, Linda Mooney og Caitlin O’Donnell.
Sikkershedsofficer: Tom Dowling.
Marketingschef: Sarah Towsend.
Produktion: Inscéal, Broadcasting Authority og Irelamnd, Fis Éireann / Screen Ireland og TG4.
Filmlocations i Irland: Dublin, Summerhill County Meath, Moynalvey County Maath, Curraghtown County Meath, Garlow Croos County Mealth, Trim County Meath og Clonymeath County Meath.
Dansk distribution: Camera Film.