NY FILM I SCALA GUDHJEM: FARVEN LILLA FOR 4. GANG

En af de mere lykkelige scener i FARVEN LILLA. Foto©WarnerFilm.

 FARVEN LILLA  Alle gode gange fire kan man måske sige om denne film. Startede med at den nu 79-årige amerikanske forfatter Alice Walker i 1982 udgav romanen ’Farven Lilla’. Den foregår i Georgia i 1930’ernes USA og er en af de første brevromaner. De to søstre Celie og Nettie vokser op med en voldelig far. Da Celie bliver tvunget ind i et ægteskab med en brutal mand, bliver de ellers uadskillelige søstre adskilt. Gennem tyve år deler de i deres breve håb, sorger og deres uendelige kærlighed til hinanden.

I 1985 omdannede Steven Spielberg romanen til film af samme navn. Den blev nomineret til ikke mindre end 11 Oscars – uden dog at opnå en 1. pris.

En snes år efter bliver romanen til en meget succesrig musical skrevet af den amerikanske skuespilforfatter Marsha Normans inspireret af Walkers roman. Den havde premiere på Broadway 1. december 2005 og blev spillet frem til 2008.

For 4. gang dukker romanen så op … igen som film af den 42-årige ghanesiske filmmand, forfatter, maler, rapper og singer-songwriter Samuel Bazawule med kunstnernavnet Blitz Bazawule.

Steven Spielberg og tv-stjerner Oprah Winfred er producere på denne musikalske version. Og som Winfred har udtalt: “Blitz’ film-udgave er ikke som din mors ‘Farven Lilla’, men din mormor vil elske den alligevel!”

Men læg mærke til fotograferingen. Den er foretaget af den 69-årige danske fotograf Dan Lausten, som på grund af sin uovertruffen kunnen i mange år har haft fast arbejde i Hollywood.

Nogen vil spørge om titlen. Hvad er der med farven ’lilla’? Her er et par bud: Lilla kombinerer stabiliteten fra den blå farve og energien fra den røde. Gennem tiderne, har lilla altid været forbundet med royalitet, adelighed og prestige. Men farven lilla kan også symbolisere mystik, magi, magt og luksus. Men måske er det mere farvens negative påvirkninger som grusomhed, spændinger, arrogance, sorg, knuste eller bange følelser, der har lagt grund til titlen.

FARVEN LILLA
vises i Scala Gudhjem
torsdag 18. januar til og med onsdags 24. januar 2024.
Hverdage 19:15. Lørdag og søndag 16:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 140 minutter.
Censur: 11+.

Der forelå ingen anmelderne ved dette blog-indlægs deadline … men indtil nu har filmen vundet 9 førstepriser og 85 nominationer ved en række festivaler verden over.

Film Fakta
FARVEN LILLA
Instruktion: Blitz Bazawule.
Manuskript: Marcus Gardley.
Forlæg: Alice Walker og Marsha Norman.
Medvirkende: Fantasia Barriono, Banielle Brooks, Corey Hawkins, Halle Bailey, Gabriella Wilson ’H.E.R.’, Deon Cole, Louis Grosset Jr., Aunjanue Ellis-Taylor, Stephen Hill, Taraji, P. Henson, Colman Domingo, Phylicia Pearl Mpasi, Clara, David Alan Grier, Jon Batiste, Tamela j. Mann, Elizabeth Marvel, Adetinpo Thomas med flere.
Producere: Scott Sanders, Steven Spielberg, Oprah Winfrey med flere.
Musik: Kim Bowers.
Foto: Dan Lausten.
Klip: Jon Poll.
Casting: Tiffany Little Canfield, Destiny Lilly og Bernard Telsey.
Kostyme-design: Francine Jamison-Tanchuck.
Makeup og hår: Maurice Beaman, Saisha Beecham, Andrea Bowman, A. Renea Dyson, Denise Tunnell, Janice Tunnell med flere.
Special Effacts: Ian Booth, Nicole Dillard, Lee R. LaCaille, Wayne Rowe og Gazal Tabrizipour.
Stunts: Kyle Shariff Austin, Charles Barden, Carrie Bernans, Marché Day, Duke Jackson, Van Underwood Stokes, Pong Vo med flere.
Dyrepasser: Brandon Whorley.
Produktion: Amblin Entertainmant, Harpo Film, Quincy Jones Productions, Scott Sanders Productions og Warner Bros.
Dansk distribution: Warner Film.