NY FILM I SCALA GUDHJEM: FED FEST MED WHITNEY HOUSTON

Det er den 31-årige Naomi Ackie, der er Witney Houston – men det er ikke hende, der lægger stemme til sangene. Musikken er den originale. Foto©SFstudios.
I WANNA DANCE WITH SOMEBODY: Whitney Elizabeth Houston var 48 år, da hun 11. februar 2012 druknede i et badekar på Beverly Hilton i Beverly Hills. Årsagen var en kombination af dårligt hjerte og kokain-misbrug.
Hun var en amerikansk pop- og R&B-sangerinde og skuespiller, men også filmproducer, sangskriver og model. Hun udsendte sit debutalbum ’Whitney’ i 1985. Det blev en øredøvende succes …og høstede både en ’Grammy Award’ for bedste kvindelige pop-vokal og ’American Music Award’ for bedste pop/rock-single for netop sangen, der går sådan her:
Oh, I wanna dance with somebody
I wanna feel the heat with somebody
Yeah, I wanna dance with somebody
With somebody who loves me
Oh, I wanna dance with somebody
I wanna feel the heat with somebody
Yeah, I wanna dance with somebody
With somebody who loves me.
Siden fulgte en lang række albums og ikke mindre end 57 single-plader. I alt røg der over 200 millioner skiver over disken, og således en en af bedst sælgende sangerinder i musik-historien.
Det er den 31-årige Naomi Ackie, der agerer Witney. Hun er kendt fra blandt andet Star Wars-filmen: The Rise of Skywalker. Nicki Bruun skriver i Filmmagasinet Ekko: ”Britiske Naomi Ackie leverer en kraftpræstation som Whitney Houston. Skuespilleren presses helt ud til kanten af følelsesregistret i hver eneste scene, så man nærmest frygter, at hun kommer for tæt på sin tragiske figur” og kvitterer med fire stjerner ud af seks.
Filmen er den seneste i rækken af biografiske film om musikere og musikgrupper, som Scala Gudhjem har vist de seneste år heriblandt ’Bohemian Rhapsody’, ’Judy’ og ’ Elvis’.
I WANT TO DANCE WITH SOMEBODY
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 12. januar til og med onsdag 18. januar.
Hverdage kl. 19:15
Weekend kl. 16:15
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 146 minutter.
Censur: 7+.
Anmelderne var ikke helt glade:
Sarah Iben Almbjerg, Berlingske: Der manglede ikke dramatik bag Whitney Houstons perfekte udseende. Men ny spillefilm vil hellere være en meget langstrakt musikvideo. Det ligner udnyttelse af en stjerne, der ikke engang i døden kunne få fred. 2 stjerner ud a af 6.
Michael Solgaard, Børsen: Hvis man elsker Whitney Houstons musik er filmen en fest, men dramatisk savner den lidt nerve. 4 stjerner ud af 6.
Nicki Bruun, Filmmagasinet Ekko: Britiske Naomi Ackie leverer en kraftpræstation som Whitney Houston. Skuespilleren presses helt ud til kanten af følelsesregistret i hver eneste scene, så man nærmest frygter, at hun kommer for tæt på sin tragiske figur. 4 stjerner ud af 6.
Ralf Christensen, Information: ’I Wanna Dance with Somebody’ er et velspillet og til tider fremragende bud på den tragiske fortælling om en generationsstemme udsat for forræderi af far og ægtemand. Men den glorificerer hendes sørgelige endeligt unødigt.
[Information uddeler ikke stjerner]
Katrine Sommer Boysen, Morgenavisen Jyllands-Posten: Musikken spiller hovedrollen i ’I Wanna Dance With Somebody’, som kunne have været en bedre film, hvis den havde turdet at være mere kritisk.
3 stjerner ud af 6.
Kim Skotte, Politiken: Heldigvis for Kasi Lemmons har hun fundet en både stærk og rørende Whitney Houston i form af den unge britiske skuespiller Naomi Ackie. Havde det ikke været for hende, havde filmen ikke haft noget som helst at byde på … 2 hjerter ud af 6.
Thea Torp, netmediet Soundvenue: I filmen er der ikke plads til rigtige menneskeskæbner og -følelser. I stedet får filmen max gas på lir. Overmængden af fyrværkeri, skønsang og kæmpestore følelser føles lidt som at spise bland-selv-slik til aftensmad. Alt for sødt og syntetisk.
2 stjerner ud af 6.
Film Fakta
I WANT TO DANCE WITH SOMEBODY
Alternativ titel: Who loves Me
Instruktør: Kasi Lemmons
Medvirkende: Naomi Ackie, Stanley Tucci, Ashton Sanders, Nafessa Williams, Daniel Washington, Bria Danielle Singleton, Kris Sidberry, Coffey, Luke Crory, Andrea Eversley, Tamara Tunie, Clarke Peters, Bailee Lipes, JaQueen Malik Jones, Dave Heard, Lance A. Williams, Jeffrey L. Brown, Devon Coull med flere
Manuskript: Anthony McCarten
Producere: Clive Davis, Mayy Jackson, Paul A. Levin med flere
Musik: Chanda Dancy
Foto: Barry Ackroyd
Klip: Daysha Broadway
Casting: Kim Coleman, Lisa Lobel og Angela Peri
Kostumer: Charlese Antoinette Jones
Makeup og hår: Jackie Aguece, Brian Badi, Mandrill Hardge, Christopher Osorio, Shelby Michael Patton med flere
Tandproteser: Gary Archer
Lyd: Josh Bermel, Peter Burgis med flere
Speciel effects: William Cunha, Amdrew Thomas Fairbank med flere
Stillfotograf: Emily Aragones
Speciel tak til Vondie Curtis-Hall [som er gift med instruktøren]
Dansk distribution: SF Studios.