NY FILM I SCALA GUDHJEM: FILM-KLODERNES KAMP

Filminstruktøren Lola [Penélope Cruz] er ikke en helt almindelig filminstruktør. Hun tackler sine egocentrerede skuespillere – Antonio Banderas og Oscar Martinez – på en ganske provokerende måde. Foto©ScanboxEntertainment.

 OFFICIEL COMPETITION:  Vær forberedt på en vild satirisk skildring af filmindustrien inklusiv dens mest arrogante skuespillere. Det hele sat i scene med Spaniens mest celebre trekløver: Penélope Cruz, Antonio Banderas og Oscar Martinez. Og vær forberedt på en film, der er ”Vældig underholdende …”, som Informations anmelder Christian Monggaaard advarer om.

Filmen handler om rigmanden Humberto Suárez. Han har lige rundet de 80. Selv om han har arbejdet sig op fra ingenting til at have alting og blevet respekteret for sit forretningstalent, føler han noget mangler. Han vil gerne afsætte et markant mærke inden han forlader denne verden.

Han overvejer at bygge en bro, opkalde den efter sig selv og så give den til staten. Det lyder lidt tamt. Han tænker videre, og pludselig får han den hel rigtige idé. Han vil finansiere en film med en kendt instruktør bag kameraet og Spaniens største skuespillere foran.

Projektet bliver sat på skinner og hold fast: Det kommer ikke til at gå stille af, når to skuespil-legender – og rivaler – med kæmpe egoer møder op til prøverne under den kompromisløse kunstfilminstruktør Lolas ledelse.

Hun er ikke bange for at udsætte de to selvoptagne herrer for fornedrelser i kunstens hellige navn. De grove – og grinagtige – løjer kan tage sin begyndelse.

OFFICIEL COMPETITION
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 22. september til og med onsdag 28. september
Alle dage 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 114 minutter
Censur: Tilladt for alle.

Anmelderne var rimelig glade:

Ann Lind Andersen, Berlingske: OFFICIEL COMPETITION med storspillende Antonio Banderas og Penélope Cruz er en ret ond, men underspillet, satire over skuespillere og filmbranchen.
4 stjerner ud af 6.

Lee Marshall, Filmmagasinet Ekko: Penélope Cruz og Antonio Banderas er i storform i vildt morsom satire over filmbranchens selvoppustede kunster-egoer og stupidt kyniske pengemænd.
5 stjerner ud af 6.

Christian Monggaard) Information: Penélope Cruz, Antonio Banderas og Oscar Martinez giver den gas som selvoptagede filmfolk i den morsomme OFFICIEL COMPETITION, der handler om filmverdenens og skuespilfagets skyggesider.

Søren Vinterberg, Politiken: Satiren over kunstnerisk selvhøjtidelighed balancerer hårfint med den respekt, det jo faktisk afføder at se tre af verdens bedste skuespillere græde eller kysse umådelig overbevisende på kommando og udsætte hinanden for det ene bedrag efter det andet.
4 hjerter ud af 6.

Freja Dam, netmediet Soundvenue: Penélope Cruz, Antonio Banderas og Oscar Martínez har en fest som henholdsvis krukket kunstfilminstruktør og store skuespillere i den skægge og meget meta-agtige spanske filmsatire.
4 stjerner ud af 6.

René Westphal Jørgensen, kino.dk: Jeg synes den var super.
6 stjerner ud af 6.

Film Fakta
OFFICIEL COMPETITION
Instruktører: Mariano Cohn og Gastón Duprat
Medvirkende: Penélope Cruz, Antonioi Banderas, Oscar Martínez, Manolo Solo, Irene Escolar, Koldo Olabarri, Jean Dominikowski, Mary Ruiz, Isabel Garcia Lorcas, Melina Matthews, José Luis Gómez, Nagore Aranburu, Pilar Castro, Juan Grandineti, Amanda Goldsmith, Maria Guinea, Xana del Mar, Sue Flack med flere
Manuskript: Mariano Cohn, Andrés Duprat og Gastón Duprat
Producere: Jaume Roures, Antonio Banderas, Penélope Cruz med flere
Fotograf: Arnau Valis Colomer
Musik: Eduardo Cruz
Klip: Alberto del Campo
Casting: Tonucha Vidal
Dekorationer: Claudia González Carbonell, Sol Saban, Paula Santos Santorum
Kostumedesign: Wanda Morales
Makeup: Eli Adánez med flere
Hårstylist: Sergio Pérez Berbel
Lyd: Valeria Arcieri, Alberto Ovejero med flere
Speciel effekter: Gregory Brossard
Visuelle effekter: Fernando Adem, Jorge Buitrago med flere
Stunts: Gregory Brossard, Araceli Carrilero, og Daniel Carrión
Dansk distribution: Scanbox Entertainment.