NY FILM I SCALA GUDHJEM: MINE AFTENER I PARADIS – PÅ CHILENSK!
PIGEN DER FORTALTE FILM: Den danske instruktør Lone Scherfigs første brag af en succes var den prisvindende ’Italiensk for begyndere’ fra december 2000. Nu har hun over 11 spillefilm og op til flere tv-serier på CV’et og har i fire årtier arbejdet med film, og det var da også hendes imponerende præsentationer, som skaffede hende jobbet på ’Pigen der fortalte film’.
Lone Scherfig fortæller til kino.dk: ”Det er en spansk-fransk-chilensk film. Det spanske distributionsselskab, som også er producent, har biografer i Spanien, og de har kørte nogle af de film, som jeg har lavet i de biografer. Og derfor kendte de mine film og ville have sådan én.”
”Der havde været en brasiliansk instruktør på filmen, Walter Salles, der blandt andet har lavet ’Motorcycle Diaries’, og som i øvrigt kommer med en ny film. Og dén nye film sprang han fra dette projekt for at lave. Så fik jeg muligheden og læste bogen. Klarede af, hvad jeg gerne ville lave om. Det skal man jo, man skal ikke gå ind og sige: “Ja, jeg vil gerne have jobbet,” for derefter at ændre skuden fuldstændigt. Man bliver nødt til at tænke det igennem.
”Den handler jo om film, så nu syntes jeg simpelthen, at det skulle laves smukt. Det her skal være ordentligt, flot håndværk. Der er ingen dogmefilm her. Det er selvfølgelig et klart signal om, hvilket budget man forventer, hvilket udstyr og bemanding man gerne vil have med sig. Så vi forventningsafstemte, som man siger på godt dansk, så man er enige om, at man laver den samme film.”
Der er ikke så lidt ‘Cinema Paradiso’ over Lone Scherfigs nye film, der udspiller i Chiles Atacama-ørken. Her bor den unge Maria med sine forældre og sine tre søskende. Familien knokler for at få tingene til at hænge sammen, men der er ét lyspunkt: Den lokale biograf. Efter en eksplosion forandrer familiens liv. Nu har de kun råd til at sende ét familiemedlem i biografen. Maria udviser et stort talent som historiefortæller, og får til opgave at se og genfortælle filmene for familien. Marias foredrag samler snart hele byen, men samtidig breder præsident Pinochet’s kvælende diktatur sig ud over landet.
PIGEN DER FORTALTE FILM
vises i Scala Gudhjem
torsdag 30. maj til og med onsdag 5. juni 2024.
Hver aften 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 116 minutter.
Censur: 11+.
Anmelderne er tilfredse eller meget tilfredse. En af dem er Luna Ehlers fra netmediet Soundvenue, som tildelte 5 ud af 6 mulige stjerner med ordene: ”Lone Scherfig leverer et vidunderligt smukt og filmhyldende værk”.
Tina Jøhn Christensen fra Filmmagasinet Ekko er også glad for filmen: ”Lone Scherfig er tilbage i topform med et rørende chilensk drama, der er en kærlighedserklæring til filmkunsten. 5 ud af 6 stjerner”.
Biografgængeren Christoph udtrykker sig endnu mere begejstret på kino.dk: “Filmen er så smuk. Jeg er kommet meget fortryllet ud af biffen og har bare lyst til at lære spansk med det samme. Den er underholdende fra starten til slut. Skuespillerne og instruktøren fortjener helt klart 6 hjerter”.
Film Fakta
PIGEN DER FORTALTE FILM
Original titel: La contadora de películas.
Instruktion: Lone Scherfig.
Manuskript: Isabel Coixet, Rafa Russo og Walter Salles.
Forlæg: Roman af Hernán Rivera Letelier.
Medvirkende: Bérénice Bejo, Daniel Brühl, Antonio de la Torre, Alondra Valenzuela, Santiago Urbina, Francisco Diaz, Alfred Boner, MAx Salgado, Kristina Mondaca, Mario Horton, Sara Becker, Joaquín Guzmán, Elian Ponce, Beltrán Izquierdo, Simón Beltrán, Pablo Schwarz, Monserrat Corvelleyn, Luis Uribe med flere.
Producere: Adolfo Blanco, Vincent Juillerat, Andrés Mardones, Manuel Monzón med flere.
Musik: Fernando Velázquez.
Foto: Daniel Aranyó.
Klip: Bernat Aragonés og Jordi Azategul.
Casting: Alejandr Alaff og Moira Miller.
Kostyme-design: Mercè Paloma.
Makeup: Ana Gaubert, Margarita Letellier og Patricia Reyes.
Produktion: Selenium Films, A Contradora Films, Altiro Films, Contadora Films, Embankment Films med flere.
Dansk distribution: Scanbox.